Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Hvad Aar efter Verdens Skabelse, efter 📌Trojas Undergang, den første Olympiade og Byens Bygning, enhver af disse Ting skedte, og endelig Hvormeget af det nogensinde kan være skeet, derom er skrevet mange Bøger, som Forfatterne ikke har taget med dem i Graven, men som det alligevel var en Skam, kom for Lyset, er Tids-Spilde at læse og vilde være Synd at 433formere. Derimod er det baade moersomt og lærerigt at see, hvorledes hele 📌Roms Historie speiler sig i disse Old-Sagn, der maa betragtes som 📌Roms virkelige Helte-Digt; thi Intet af de andre Hedning-Folk har været saa lykkeligt at opnaae sine Idealer, det timedes kun Romerne, som selv i deres tidligste Barndom havde Besindighed Nok til ei at sværme for et høiere Maal, end der med deres Kræfter godt lod sig række, saa deres Poesi er snart klarere og mere fattelig end deres Prosa. Naar nemlig et Folk saa reent ud erklærer “Spyd-Stagen” for deres Stam-Træ,” og betragter et Rov-Dyr som sin Halv-Guds Amme, og betragter Alt hvad de har som “et Rovtaget med Staal-Handsker og med et Sværd, der overhugger alle “Blodets Baand” saa Blodet umuelig kan stilles, see, da kan der ikke være noget Spørgsmaal om, at det Folk jo betragter sig selv som “Krigs-Folket af Moders Liv,” der sætter sin Ære i at svare guddommelig til dette Navn. Behøvedes der imidlertid en nærmere Bekræftelse herpaa, da er den givet i Anskuelsen af deres “Freds-Mægler,” som ikke blot bygger et Tempel for “Spyd-Stagens Heros,” men forordner, at Templet for den høieste Guddom (som Janus var) skal staae aabent i Krig og være lukt i Fred; thi hvem der har den Grund-Anskuelse fører naturligviis ikke Krig for at faae Fred, men anseer Freden for et nødvendigt Onde, Man stundom maa finde sig i, for at kunne holde Krigen ordenlig vedlige. Den “hellige Ild” i 📌Vesta-Templet er altsaa aabenbar “Krigs-Luen,” og at Romerne var heldige nok til strax at faae den tændt igien, naar den ved et besynderligt Uheld slukdes, seer Man bedst deraf, at 📌Janus-Templet, i Løbet af syv Aarhundreder, fra Numa til 👤August, skal kun have været lukt en eneste Gang et Par Aar*Livius I. 19.. Skulde der imidlertid end være lidt Overdrevent i denne 434Paastand, saa viser den netop desbedre hvad Romerne ønskede, og de tre Aarhundreder vi historisk kiende Noget til, vække unægtelig den bedste Formodning om de Foregaaende.