Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Vi see nemlig strax paa 👤Herodot, at han og de Asiatiske Græker har betragtet 📌Italien, omtrent, som vi betragte 📌Amerika, saa 📌Rom kan i hans Tid vel ikke have gjort synderlig Opsigt, siden han ikke nævner den, men han kan derfor godt have kiendt ligesaa meget til den, som vi kiende til Doctor 👤Francias Stat i 📌Paraguay, der om to Aarhundreder meget muelig kan være den Mægtigste i hele 📌Syd-Amerika, skiøndt den endnu kun ved et sært Tilfælde eller 428ved en reen Feiltagelse kan nævnes i Verdens-Historien. Tyrrhenerne eller (som han kalder dem) Tyrsinerne var det berømte Handels-Folk paa Vest-Kysten, og fra 📌Kampanien, sønderom, var 📌Italien ombæltet med Græske Anlæg, men hvilke Barbarer der boede inde ved 📌Po og 📌Tiber, spurgde neppe en Europæisk end sige en Asiatisk Græker om*Herod. I. 94. 166–67. III. 136. Derimod maae vi finde det meget rimeligt, hvad 👤Polyb beretter, at Karthaginenserne, som plyndrede paa alle Kyster i Vesten, hvor de ikke handlede, havde allerede, syv Olympiader før 👤Kserxes rykkede mod 📌Græken land, truffet en skriftlig Overeenskomst med 📌Roms første Borge-Mestere *Polyb III. 22., og i dette Brevskab see vi Tyrannen “da han var meget lille” og raadte kun for en Strimmel af 📌Kirke-Staten: fra 📌Tiberen ned over 📌de Pontinske Moser til 📌Monte Circello. Hvordan han nu i de følgende to Aarhundreder var voxet baade Tyrrhener, Græker og Samniter over Hovedet, det har Man hidtil i hele den Latinske Christenhed, og fremfor Alt i det fri 📌England, med Riset haandgribelig viist den studerende Ungdom, og trøstet dem med Haabet om at blive “Verdens Lysnaar de ret satte dem ind i hans Tanke-Gang; men i Verdens-Historien har vi Ærgrelse nok af Tyrannerne, naar de blive store, saa vi fristes hverken til at gribe efter dem, saasnart de komme ud af Ægget, eller til at opklække dem Beundrere. Desuden, saa om Tyrannen ogsaa i sin Ungdom havde været endnu en ædlere Helt end Theseus og Herakles, kunde vi dog her ei indlade os paa hans Bedrifter, deels fordi de er usikkre og deels fordi de i alt Fald kun øvedes i en snever Kreds, udenfor den store Skue-Plads. Det Sidste er af sig selv indlysende og Grund Nok til at springe baade over de syv Konger og mangfoldige 429Borge-Mestere, men det bør dog ogsaa vides, at Romerne fik deres første Historie-Skrivere: 👤Fabius Maler (👤Pictor) og 👤Cato Politi-Mester (👤Censor) efter den første Puniske Krig, og at skiøndt allerede Romerne selv brugde Æneiden ligesom Grækerne Iliaden, til Hjemmel i Old-Sagerne, saa er dog Æneiden ingenlunde et Folke-Digt fra 📌Roms Old-Tid, men et Konst-Stykke gjort under Keiser 👤Augustus. Til overflødig Undskyldning kan endnu tilføies, at saavel 👤Malerens og 👤Politi-Mesterens Bøger som den Rim-Krønike, 👤Ennius skrev i 👤Catos Dage, er forgaaede, saa vore ældste Latinske Kilder er fra hvad Man kalder Byens syvende Aarhundrede eller det Næste før 👤Christi Fødsel, og Grækeren 👤Polyb, der saaledes er blevet vor bedste Hjemmel i 📌Roms ældre Historie, begynder med den første Puniske Krig, forudsættende blotdem med 👤Pyrros og Gallerne. Vist nok kan desuagtet den fuldstændige Romerske Aar-Bog, der, ved Hjelp af 👤Dionys og 👤Livius, lader sig sammensætte, være meget lærerig for enkelte Granskere, men det bliver deres Sag, og vi have kun dermed at giøre, forsaavidt der i Sagnene findes Noget, som særdeles kaster Lys paa 📌Rom i det Hele.