↩ Vi see nemlig strax paa 👤Herodot, at han og de Asiatiske Græker har betragtet 📌Italien, omtrent, som vi betragte 📌Amerika, saa 📌Rom kan i hans Tid ►vel ikke have gjort synderlig Opsigt, siden han ikke nævner den, men han kan derfor godt have kiendt ligesaa meget til den, som vi kiende til Doctor 👤Francias Stat i 📌Paraguay, der om to Aarhundreder meget muelig kan være den Mægtigste i hele 📌Syd-Amerika, skiøndt den endnu kun ved et sært Tilfælde eller 428ved en reen Feiltagelse kan nævnes i Verdens-Historien. ►Tyrrhenerne eller (som han kalder dem) Tyrsinerne var det berømte Handels-Folk paa Vest-Kysten, og fra 📌Kampanien, sønderom, var 📌Italien ombæltet med Græske ►Anlæg, men hvilke Barbarer der boede inde ved 📌Po og 📌Tiber, spurgde neppe en Europæisk end sige en Asiatisk Græker om*►Herod. I. 94. 166–67. III. 136. Derimod maae vi finde det meget rimeligt, hvad 👤Polyb beretter, at Karthaginenserne, som plyndrede paa alle Kyster i Vesten, hvor de ikke handlede, havde allerede, ►syv Olympiader før 👤Kserxes rykkede mod 📌Græken 76 (VU) land, truffet en skriftlig Overeenskomst med 📌Roms første ►Borge-Mestere *►Polyb III. 22., og i dette ►Brevskab see vi Tyrannen “da han var meget lille” og raadte kun for en Strimmel af 📌Kirke-Staten: fra 📌Tiberen ned over 📌de Pontinske Moser til 📌Monte Circello. Hvordan han nu i de følgende to Aarhundreder var voxet baade ►Tyrrhener, Græker og Samniter over Hovedet, det har Man hidtil i hele den Latinske Christenhed, og fremfor Alt i det fri 📌England, med Riset haandgribelig viist ►den studerende Ungdom, og trøstet dem med Haabet om at blive “►Verdens Lys” ►naar de ret satte ►dem ind i hans Tanke-Gang; men i Verdens-Historien har vi Ærgrelse nok af Tyrannerne, naar de blive store, saa vi fristes hverken til at gribe efter dem, saasnart de komme ud af Ægget, eller til at ►opklække dem Beundrere. Desuden, ►saa om Tyrannen ogsaa i sin Ungdom havde været endnu en ædlere Helt end ►Theseus og ►Herakles, kunde vi dog her ei indlade 347 (US) os paa hans Bedrifter, deels fordi de er ►usikkre og deels fordi de i alt Fald kun øvedes i en snever Kreds, udenfor den store Skue-Plads. Det Sidste er af sig selv indlysende og Grund Nok til at springe baade over de syv Konger og mangfoldige 429►Borge-Mestere, men det bør dog ogsaa vides, at Romerne fik deres første Historie-Skrivere: 👤Fabius Maler (👤Pictor) og 👤Cato Politi-Mester (👤Censor) efter den første Puniske Krig, og at skiøndt allerede Romerne selv brugde ►Æneiden ligesom Grækerne ►Iliaden, til Hjemmel i Old-Sagerne, saa er dog ►Æneiden ingenlunde et Folke-Digt fra 📌Roms Old-Tid, men et Konst-Stykke gjort under Keiser 👤Augustus. Til overflødig Undskyldning kan endnu tilføies, at saavel 👤Malerens og 👤Politi-Mesterens Bøger som den Rim-Krønike, 👤Ennius skrev i 👤Catos Dage, er forgaaede, saa vore ældste Latinske Kilder er fra hvad Man kalder ►Byens syvende Aarhundrede eller det ►Næste før 👤Christi Fødsel, og Grækeren 👤Polyb, der saaledes er blevet vor bedste Hjemmel i 📌Roms ældre Historie, begynder med den første Puniske Krig, ►forudsættende blotdem med 👤Pyrros og Gallerne. ►Vist nok kan desuagtet den fuldstændige Romerske Aar-Bog, der, ved Hjelp af 👤Dionys og 👤Livius, lader sig sammensætte, være meget lærerig for enkelte Granskere, men det bliver deres Sag, og vi have kun dermed at giøre, forsaavidt der i Sagnene findes Noget, som særdeles kaster Lys paa 📌Rom i det Hele.