Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

📌Sicilien er, som Man veed, en deilig Øe, kun en halv Miil sydenfor 📌Italien, hvor, efter Mytherne, Dimiter (Ceres) havde hjemme med sin Axe-Krands, og hvor Persephone (Proserpina) plukkede Blomster, da hun bortførdes af Pluto, men hvor ogsaa de frygtelige Kykloper havde deres Smedde i 📌Ætna, hvor de hamrede paa Torden-Kiler, saa Jorden skjalv og det gnistrede i Sky, og hvordan det end ellers hænger sammen med saadanne Myther, seer Man dog strax, at de der smeddede dem, havde gode Øine; thi den Idylliske Muse gik jo skinbarlig med 👤Theokrit og 👤Moschos, og plukkede Blomster paa 📌Sicilien, ved Siden ad de Romerske Kykloper, og hverken paa Jord-Skiælv eller Veir-Lys har Øen nogen Tid havt Mangel. De Gamle kaldte den Tre-Hjørningen, for sin trekantede Skabning, men den 418kan ogsaa kaldes saa, fordi det Tyriske 📌Panormos (📌Palermo) paa den nordlige, det Græske 📌Syrakus (📌Siragosa) paa den østlige og det Kartaginensiske 📌Lilybæum (📌Marsala) paa den sydlige Kyst, vidne om, at tre Sø-Magter stredes om denne Perle, uden at det lykkedes Nogen af dem at blive ene derom. Grækerne, der ogsaa paa Sønder-Siden anlagde Stæder som 📌Gela (ved 📌Alicate) og 📌Agrigent (📌Girgenti), havde imidlertid længe den bedste Udsigt dertil, men de kunde aldrig forliges, og vi lære af 👤Herodot, at i Perser-Krigens Dage, da Tyrannerne sloges om Ene-Vælde, fik Karthaginenserne først det Indpas, der nu truede med at giøre hele Øen til deres Bytte.