Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

👤Pyrros, som slet ingen Lyst havde til at vinde to saadanne Seire, hvoraf han selv tilstod Tre vilde være hans fuldkomne Ødelæggelse, sendte nu 👤Kineas til 📌Rom, for ædelmodig at tilbyde de Slagne Fred, og deres Ledere Stik-Penge til 📌Roms Redning; men 👤Kineas fandt med Forundring at i den By var alle Dørre lukt for Guld og ei ret mange Øren aabne for smukke Tale-Maader, medens alle Raad-Mændene sad og kroede dem i Sædet, som de var Konger, og den gamle 👤Appius Claudius lod sig bære ind, for at minde dem om, hvordan Man i hans Ungdom broutede af, at var 👤Alexander den Store kommet til 📌Italien, skulde han vist aldrig kommet derfra med Æren, og nu, sagde han, maatte jeg derimod ønske, jeg var ligesaa døv, som jeg er blind, da jeg hører, der ymtes om, at denne Epiroter, der har væltet sig i Støvet for en af 👤Alexanders Drabanter, og er egenlig rømt hid for at slippe fra sine Fiender, at han ikke blot skulde slippe heelskindet bort, men anbefales til Samniters og Tarentiners Tak, for Torten, han har gjort Romerne. Der blev da Intet af Freden, og 👤Fabricius, som kom til 👤Pyrros, for at handle om Fangernes Udvexling, forbausede ham storlig, thi da han, blandt Andet, fortalde Romeren om den ny Viismand i 📌Grækenland (👤Epikur), der lærde, at Guderne brød dem ikke om Verden, men morede sig kun i Ørkesløshed og at hvem der vilde være from og lykkelig, skulde deri efterligne dem, da svarede 👤Fabricius blot: gid 👤Pyrros og Samniterne maae blive i den Tro, saalænge vi har Krig med dem! Næste Aar var 👤Fabricius Borge-Mester, og fik et Brev fra Kongens Liv-Læge, hvori han tilbød sig, for en passende Betaling, at forgive ham, men begge 417Borge-Mesterne enedes om at sende 👤Pyrros Brevet, tilligemed Et fra dem selv saa lydende: du synes kun slet at forstaae at vælge enten Venner eller Fiender; thi af Vedlagte vil du erfare, at du fører Krig med ærlige Folk og slaaer din Lid til Skielmer. Det er i Øvrigt ikke for Venskabs Skyld vi lade dig dette vide, men for ei ved din Ulykke at faae et ondt Ord paa os, som om vi brugde List, for vi fattedes Magt!