↩ Under disse Omstændigheder var det, der kom Sende-Bud til ham fra 📌Tarent (📌Taranto) i 📌Nedre-Italien, med Anmodning om at være dens Feldt-Herre i en Krig mod ⓘ Ro413merne, som den havde Folk men ei Kyndighed Nok til at holde Stangen. 📌Tarent var en af de mange ►Helleniske ►Plante-Stæder i det saakaldte “📌Stor-Grækenland” fra Læggen rundt om Foden paa den store “►Vand-Støvle” eller ►trindtomkring paa ►den Neapolitanske Strand-Bredd. Det er just ikke Meget, 👤Herodot fortæller os om 📌det Italienske Grækenland, hvor han ellers 335 (US) selv skal have sluttet sin Historie og endt sine Dage, men det er dog allerede en stor Oplysning, at Sybariterne (ved 📌Tarent-Bugten) som var ►Milesernes Ungdoms-Venner og store Skyldnere, vendte dem Ryggen med ►Lykken i 👤Hystaspis-Dagene, og at ►Krotonienseren 👤Phayllos var den Eneste fra disse Egne, som med et Skib, han selv udrustede, tog Deel i Kampen mod Barbarerne og Æren ved 📌Salamis *►Herod. V. 44–45. VI. 21. VIII. 47.. Herved stadfæstes nemlig Sagnet om disse Græker-Stæders tidlige ►Anlæg, og vi forberedes paa at see dem, som ingen Ting, opsluges af Romerne. 📌Tarent havde desuden ogsaa før 👤Herodots Tid i Krigen mod 📌Hyria lidt det største Nederlag, han i den Græske Historie vidste af at sige*►Herod. VII. 170., saa det er klart, ►Tarentinerne har ►regnet mere paa deres Spartanske Herkomst, der dog efter alles Vidnesbyrd var uægte *►Diodor XV. 492. ►Justin III. 4. ►Dionys (Vatikanske Brudstykker) XVII. 1–2., end paa deres virkelige Kræfter, da de indbildte sig, kun at mangle en Anfører, for at holde Romerne Stangen. Dette Indfald var saameget ►urimeligere, som de i deres idelige Krige med ►Lukanerne, der fik Hjelp fra 📌Rom, havde havt to Spartanske Anførere, af hvilke den Ene, Kong 👤Archidam tabde Slaget og faldt samme Dag som 👤Philip vandt ved 📌Chæronea, og den Anden, 👤Kleonymos, tyranniserede dem, da 👤Pyrros maatte flygte ved 📌Ipsos, saa 414Man maatte sige, Exemplet fristede ligesaalidt som det nyttede*►Diodor XVI. 543. 556. XX. 787..