↩ Ved paa sin Døds-Seng at række 👤Perdikkas sin Ring, som var ►Stor-Seiglet, havde 👤Alexander gjort ham til Rigs-Forstander, og hos denne Høvding, der blev saaret mellem de ►Fremmerste ►for 📌Theben, og havde siden deelt Ondt og Godt med Seier-Herren, kunde Man ►vel vente Ærbødighed for hans Minde; men deels efterlod 👤Alexander ingen Kron-Prinds og deels kunde hans Rige ligesaalidt gaae i Arv, som hans Rolle; thi det var ikke som Konge i 📌Makedonien han havde indtaget 📌Asien, men som en Lykke-Ridder, der gik paa Æventyr, med en Hob Vove-Halse, der nu ►alt havde viist sig opsætsige mod ham selv og lod sig da naturligviis ikke styre af hans ►Skygge. ►Desuden, saa ►naar Vinden gaaer imod Solen, faaer Man gierne uroligt Veir, og Triumph-Toget fra Solens Nedgang mod dens Opgang viiste klarlig, at Verden var af Lave og det oprindelige Natur-Forhold, der ene kan love sig Varighed, forstyrret. Fra 📌Asien havde 📌Europa faaet sine Folk og sine Guder, og til 📌Asien kunde 📌Europa kun bringe enten sine Offere eller Død og Lænker, og det var Børnene som nu vilde beherske Forældrene, hvorom de umuelig kunde enes, og det var Efter-Tiden, der vilde opdrage For-Tiden, hvad aldrig kan lykkes. Den adstadige ►Øster-396Lænder► med sine faste Grund-Sætninger og langsomme afmaalte Skridt, kan beherske Verden, fordi han paa en Maade kan beherske sig selv, men den stundesløse Europæer, med sit umaadelige Hastværk, sine tusinde Indfald i een Time og ►ti Sind over een Dør-Tærskel, kan i det Høieste tyrannisere Verden, hvortil der enten ►udfordres en i sin Tid mageløs Personlighed eller den dybeste Afmagt i ►Folke-Kredsen. 322 (US) Selv 👤Alexander følde ogsaa godt, at i Kredsen af tappre, herskesyge Makedoner og frisindede Græker vilde hans sidste Seier være hans fuldkomne Nederlag, derfor var det hans List saavelsom hans Lyst at forlænge Krigen, og derfor søgde han, svøbt i Perser-Kongens Purpur, ved Hjelp af ►Ammon og ►Bacchos, at forvandle baade sig og sine Høvdinger til ►Østerlændere, men som en uægte Gude-Søn var det ham naturligviis ►langt over Magten, det Hele blev et ►liderligt, latterligt, eftergjort Væsen, og Intet beviser vel klarere hans Fortvivlelse, end den æventyrlige Plan, Man fandt imellem hans Papirer: at befolke hele 📌Asien med Europæer og 📌Europa med Asiater*►Diodor XVIII. 629.. Han havde imidlertid dog ►alt gjort en Prøve, ved at anlægge en Koloni af Græker i Tusind-Tal i det indre 📌Asien, og lade, Man siger 30000, Persiske Drenge lære Græsk, mens han gjorde ►Toget til 📌Indien *►Diodor XVIII. 629–31. 👤Plut. ►Alex., og hvorlidt Sligt end kunde hjelpe til at grunde et Græsk-Makedonisk Verdens-Rige, minder det os dog levende om det Kæmpe-Skridt, der begyndte med 👤Kserxes og fuldførdes ved 👤Alexander, til at sætte Perser og Græker, Asiater og Europæer i en følgerig Vexel-Virkning, og forberede Stiftelsen af de Hellenistiske Riger i 📌Syrien og 📌Ægypten ved Siden ad 📌det Græsk-Makedoniske. ►Vel kan Intet af disse Riger i ►Universal-Historien tildrage sig vor særdeles Opmærksomhed, fordi Græker-Aanden, der skulde besjælet de ny Stater, var 397en Folke-Aand, der ikke længer herskede hjemme og kunde det da ►aabenbar umuelig ude, ja, mod hvis fri Natur det netop streed at beherske Andre; men Stiftelsen og Varigheden af alle disse Riger under Eet, er dog en Stats-Begivenhed, vi for Skolens Skyld maae lægge Mærke til, da det var i disse Hellenistiske Despotier den Græske Skrive-Konst og Videnskabelighed saa at sige overlevede sig selv, til ►uformodenligt Gavn for Efter-Verdenen.