De Hellenistiske Riger.
✂ Da Man spurgde 👤Alexander paa sit Yderste, hvem han vilde efterlade Riget, skal han have svaret “den Dygtigste,” og Man siger, det var hans sidste Ord: en stolt Lig-Begængelse med ►Kæmpe-Dyster vil mine Høvdinger give mig*►Diodor XVII. 625., og uagtet Sligt naturligviis endnu langt lettere lod sig sige bagefter end forud, kunde det dog godt ligne ham, og giver os i alt Fald den rette Syns-Punkt for hans Høvdingers Bedrifter, der kun under Eet, som en stolt Lig-Begængelse, et Øieblik kan fængsle vor Opmærksomhed.
✂ Ved paa sin Døds-Seng at række 👤Perdikkas sin Ring, som var ►Stor-Seiglet, havde 👤Alexander gjort ham til Rigs-Forstander, og hos denne Høvding, der blev saaret mellem de ►Fremmerste ►for 📌Theben, og havde siden deelt Ondt og Godt med Seier-Herren, kunde Man ►vel vente Ærbødighed for hans Minde; men deels efterlod 👤Alexander ingen Kron-Prinds og deels kunde hans Rige ligesaalidt gaae i Arv, som hans Rolle; thi det var ikke som Konge i 📌Makedonien han havde indtaget 📌Asien, men som en Lykke-Ridder, der gik paa Æventyr, med en Hob Vove-Halse, der nu ►alt havde viist sig opsætsige mod ham selv og lod sig da naturligviis ikke styre af hans ►Skygge. ►Desuden, saa ►naar Vinden gaaer imod Solen, faaer Man gierne uroligt Veir, og Triumph-Toget fra Solens Nedgang mod dens Opgang viiste klarlig, at Verden var af Lave og det oprindelige Natur-Forhold, der ene kan love sig Varighed, forstyrret. Fra 📌Asien havde 📌Europa faaet sine Folk og sine Guder, og til 📌Asien kunde 📌Europa kun bringe enten sine Offere eller Død og Lænker, og det var Børnene som nu vilde beherske Forældrene, hvorom de umuelig kunde enes, og det var Efter-Tiden, der vilde opdrage For-Tiden, hvad aldrig kan lykkes. Den adstadige ►Øster-396Lænder► med sine faste Grund-Sætninger og langsomme afmaalte Skridt, kan beherske Verden, fordi han paa en Maade kan beherske sig selv, men den stundesløse Europæer, med sit umaadelige Hastværk, sine tusinde Indfald i een Time og ►ti Sind over een Dør-Tærskel, kan i det Høieste tyrannisere Verden, hvortil der enten ►udfordres en i sin Tid mageløs Personlighed eller den dybeste Afmagt i ►Folke-Kredsen. 322 (US) Selv 👤Alexander følde ogsaa godt, at i Kredsen af tappre, herskesyge Makedoner og frisindede Græker vilde hans sidste Seier være hans fuldkomne Nederlag, derfor var det hans List saavelsom hans Lyst at forlænge Krigen, og derfor søgde han, svøbt i Perser-Kongens Purpur, ved Hjelp af ►Ammon og ►Bacchos, at forvandle baade sig og sine Høvdinger til ►Østerlændere, men som en uægte Gude-Søn var det ham naturligviis ►langt over Magten, det Hele blev et ►liderligt, latterligt, eftergjort Væsen, og Intet beviser vel klarere hans Fortvivlelse, end den æventyrlige Plan, Man fandt imellem hans Papirer: at befolke hele 📌Asien med Europæer og 📌Europa med Asiater*►Diodor XVIII. 629.. Han havde imidlertid dog ►alt gjort en Prøve, ved at anlægge en Koloni af Græker i Tusind-Tal i det indre 📌Asien, og lade, Man siger 30000, Persiske Drenge lære Græsk, mens han gjorde ►Toget til 📌Indien *►Diodor XVIII. 629–31. 👤Plut. ►Alex., og hvorlidt Sligt end kunde hjelpe til at grunde et Græsk-Makedonisk Verdens-Rige, minder det os dog levende om det Kæmpe-Skridt, der begyndte med 👤Kserxes og fuldførdes ved 👤Alexander, til at sætte Perser og Græker, Asiater og Europæer i en følgerig Vexel-Virkning, og forberede Stiftelsen af de Hellenistiske Riger i 📌Syrien og 📌Ægypten ved Siden ad 📌det Græsk-Makedoniske. ►Vel kan Intet af disse Riger i ►Universal-Historien tildrage sig vor særdeles Opmærksomhed, fordi Græker-Aanden, der skulde besjælet de ny Stater, var 397en Folke-Aand, der ikke længer herskede hjemme og kunde det da ►aabenbar umuelig ude, ja, mod hvis fri Natur det netop streed at beherske Andre; men Stiftelsen og Varigheden af alle disse Riger under Eet, er dog en Stats-Begivenhed, vi for Skolens Skyld maae lægge Mærke til, da det var i disse Hellenistiske Despotier den Græske Skrive-Konst og Videnskabelighed saa at sige overlevede sig selv, til ►uformodenligt Gavn for Efter-Verdenen.
✂ 👤Perdikkas, der skulde være Formynder for 👤Alexanders ufødte Søn, og halvtossede Halv-Broder: 👤Philip Aridæos, havde egenlig slet intet ►Ryg-Styd, ►uden 👤Alexanders ►Skygge og hans snilde ►Haand-Skriver, 👤Eumenes fra 📌Kardia (i 📌Romanien), men skiøndt 👤Alexanders, ligesaalidt som 👤Napoleons, Skrivere kunde være fremmede for Sværd-Slag, var 👤Eumenes dog mest øvet i at bruge Pennen, og brugde derfor Sværdet som en Pen, blot til at giøre sin Mening tydelig, hvad ►vel kan være til 323 (US) strækkeligt i et enkelt Slag, men ikke i en stor ►Successjons-Krig, hvor Sværdet alene skal skifte og dele. Begge Disse, der vilde beherske de Levende og Stærke i den Dødes og de Udueliges Navn, kom da tilkort*►Diodor XVIII., og det blev 👤Ptolomæos, 👤Seleukos, 👤Lysimachos, 👤Kassander og 👤Antigonos, der deelde Byttet.
✂ ►Lagiden 👤Ptolomæos ansaae Man for en uægte Halv-Broder til 👤Alexander, og en ►huul Broder var han; thi uden at række efter Meer end han kunde favne, stræbde han strax paa alle Maader at befæste sig i det Ægyptiske ►Statholderskab, holdt gode Miner med Alle, gik 👤Alexanders Lig-Vogn i Møde med en Krigs-Hær, lige til 📌Syrien, overtalde Ledsagerne til at afbryde ►Toget til 📌Ammons-Templet og forlade Heltens Levninger i 📌Alexandrien, og reiste ham der strax et Alter, hvortil han kunde støtte Thronen, han havde ►i Arbeide. 👤Perdikkas mærkede ►vel Uraad og rykkede ind 398i 📌Ægypten, men blev der myrdet af sine egne Ryttere, og skiøndt 👤Ptolomæos siden enstund havde ondt nok ved at forsvare sig mod 👤Antigonos, vandt han dog Seier, paasatte sig Kronen, da en Anden havde givet Exemplet, og blev Stam-Fader til en Række af Ptolomæer, som henved trehundrede Aar beherskede 📌Ægypten, og viste næsten alle en særdeles Agtelse for lærde Mænd og ►Omhug for den berømte Bog-Samling, der var Thronens Jævn-Aldrende.
✂ 👤Seleukos blev strax efter 👤Alexanders Død Høvding for Hest-Garden, hvori han havde tjent og udmærket sig paa det Indiske ►Tog, men kort efter blev han Stat-Holder i 📌Babylon, og, skiøndt han engang over Hals og Hoved maatte flygte fra 👤Antigonos til 📌Ægypten, saa overlevede han dog ikke blot denne sin farlige Med-Beiler, men kom til at herske fra 📌Indus til 📌Middel-Havet. Han var, ligesom 👤Ptolomæos, en dannet Mand, med Agtelse for boglig Konst, og en stor Ven af at anlægge Stæder med Græsk Befolkning, blandt hvilke især Hoved-Staden 📌Antiochia ved 📌Orontes og Handels-Staden 📌Seleukia ved 📌Tigris er blevet meget berømte. Riget, han stiftede, bekiendt under Navn af 📌det Syriske, vedblev ►vel ikke længe at være saa stort; men Landet mellem 📌Tigris og 📌Middel-Havet beholdt dog Seleukiderne over to Aarhundreder.
✂ 👤Lysimachos fra 📌Pella havde tilligemed 👤Ptolomæos været En af 👤Alexanders syv Kammer-Herrer*►Arrian VI. 28., og blev efter 324 (US) hans Død Stat-Holder i 📌Thrakien, hvormed han forbandt en Deel af 📌Lille-Asien, men blev dog ikke Stifter af noget varigt Rige. 👤Kassander kom først til 👤Alexander i 📌Babylon, for at forsvare sin Fader 👤Antipater mod de mange Klager over ham, fra 📌Makedonien og 📌Grækenland, hvor han under hele ►Toget var Statholder, og Mange ►skyldte ham og hans Broder for at have forgivet Helten. Rygtet om denne 399►Forgivelse synes imidlertid kun at have havt sin Grund i Følelsen af det Unaturlige, der altid ligger i at store Mænd ►bortrykkes pludselig i deres bedste Alder*►Diodor XVII. 625. 👤Plut. ►Alex. ►Arrian VII. 27., og for et saadant Rygte, hvis Smed han ingenlunde var, bør 👤Kassander da ikke høre ilde; men for Resten lignede det ham rigtig nok at giøre hvad det skulde være, naar han kunde vente at vinde derved. Uagtet nemlig 👤Antipater, ►efter 👤Perdikkas, ►Konge-Skyggernes Formynder, følde, at hverken et saadant Værgemaal eller ►Statholderskaber kan gaae i Arv, og udnævnede desaarsag før sin Død en Anden af 👤Alexanders gamle Venner (👤Polysperchon) til sin ►Efter-Mand, saa fandt 👤Kassander det dog meget urimeligt, gjorde Opstand, indtog 📌Makedonien og lod med koldt Blod, baade 👤Alexanders gamle Moder 👤Olympias og hans unge Søn myrde*►Diodor XVIII. 648. 653. 656. XIX. 690–91. 697–99. 728.. For den Priis fik han virkelig Riget, hvor han ogsaa byggede endeel nye Stæder, og deriblandt 📌Thessalonik (📌Salonik), men han skal dog bestandig have skammet sig lidt ved at hedde Konge og gyst ved at see paa 👤Alexanders Billed-Støtte i 📌Delphi, og hans Sønner, hvoraf den Ene myrdede sin egen Moder, mistede Riget, som de sloges om, saa der blev ingen Konge-Slægt af dem*►Diodor XVIII. 628. 👤Plutarks ►Demetrios..
✂ Efter mange Omskiftelser kom Antigoniderne til omtrent et Aarhundrede at beklæde den Makedoniske Throne, og deres Stam-Fader 👤Antigonos, der regnede sig til den gamle Konge-Slægt, lignede den ogsaa virkelig meer end Nogen af de Andre, der vilde arve 👤Alexander. 👤Antigonos maa ►have svunget sig op i den gamle 👤Philips Tid, da vi Intet høre om hans Bedrifter paa ►Toget, thi at han var berømt, seer Man deraf at han strax fik 📌Phrygien, 📌Lykien og 📌Pamphylien ►til Stat-Holderskab, og han fandt sig ventelig baade for gammel til at ►give Tid, og for 400stiv til at krumme sin Ryg for en ►Skygge; thi han trak Sværdet ►paa Timen, for, om mueligt, at giøre alle de Asiatiske ►Statholderskaber til et samlet Rige, for sig og sin 325 (US) haabefulde Søn: 👤Demetrios Mur-Brækker (👤►Poliorketes). Selv var ogsaa 👤Antigonos en kongelig høi og smuk Mand, ligesaa snild som han var kiæk, en kiærlig Huus-Fader og kun istand til at handle slet i hvad 👤Euripides, som han kiendte godt, kaldte yderste Nødsfald, det vil sige ►“for en Krone.” Sin gamle Ven 👤Eumenes, som han forgiæves stræbde at omvende til den Tro, at han, “som den Dygtigste” var 👤Alexanders retmæssige ►Eftermand, havde 👤Antigonos værst ved tilgavns at overvinde; thi han var ogsaa baade snild og sei, men omsider, da han i 📌Persien havde bemægtiget sig de gamle Soldaters ►Mammon, som var deres Gud, kiøbde han for den 👤Eumenes af dem, og lod ham, da han endnu var ubøielig, skiøndt meget nødig, henrette*►Diodor XVIII. 656. XIX. 693–94. 👤Plutarks ►Eumenes og ►Demetrios.. Nu, ved ►den 116de Olympiades Begyndelse, var 👤Antigonos paa sit Høieste, thi da 👤Seleukos, der havde hjulpet ham mod 👤Eumenes, til sin store Forundring, saae sig krævet til Regnskab af ham, som en Statholder, Man maatte ►see paa Fingrene, fandt han det raadeligst at flygte og overlod dermed indtil videre 👤Antigonos hele ►👤Kyri Verdens-Rige, og det er ►mærkeligt, at denne Tids berømteste Historie-Skriver, 👤Hjeronymus fra Kardia, som havde fulgt 👤Eumenes, traadte nu i Tjeneste hos 👤Antigonos, som den, Historien maatte holde sig til*►Diodor XVIII. 650. 654. XIX. 695. 701.. Netop nu begyndte ogsaa 👤Demetrios sin krigeriske Løbe-Bane, hvorpaa ►Kronen ►syndes vis, da han snart blev berømt for at kunne indtage alle Folk med sin Person og alle Stæder med sit Skyts, som han stedse vidste at give en ny og fordeelagtig Skikkelse, og skiøndt han tabde det første Slag, 401han (ved 📌Gaza) vovede mod den erfarne 👤Ptolomæos, der ►antog sig den fordrevne 👤Seleukos, vandt han derimod med sin nyskabte Flaade en fuldstændig Seier over Ægypteren til Søes under 📌Kypern. ►Mileseren 👤Aristodem, En af de fineste Hofmænd i sin Tid, var Overbringeren af denne glædelige Nyhed til 👤Antigonos i 📌Kelæne, og for ret at spænde Nysgierrigheden, svarede han ikke paa noget Spørgsmaal om Slagets Udfald, før den Gamle selv utaalmodig kom ham i Møde, men da raabde han høitidelig: Hil dig Kong 👤Antigonos! 👤Ptolomæos slagen, 📌Kypern taget, sexten tusind og ottehundrede Fanger! Hil dig igien! svarede 👤Antigonos, men har vi maattet vente paa Tidenden, saa vent nu ogsaa du paa Belønningen! Ved denne Leilighed udraabde imidlertid den forsamlede Mængde 👤Antigonos og 👤Demetrios til Konger, som de gierne 326 (US) ►hørde, og da de havde gjort Begyndelsen med at krone sig selv, fulgde de Andre Exemplet, men dog var det bestandig Bord-Skik i 📌Kelæne, naar der blev drukket Skaaler, kun at kalde 👤Seleukos Obersten for Elephanterne, 👤Ptolomæos Admiralen og 👤Lysimachos Skat-Mesteren, hvori disse Herrer naturligviis saae et nyt Beviis paa, at 👤Demetrios og hans Fader betragtede dem som deres ►Undermænd *►Diodor XIX. 686. 715–17. XX. 757–61. 👤Plutarks ►Demetrios.. Uagtet de derfor ei kunde forliges indbyrdes, sluttede de dog samtlig Forbund med 👤Kassander mod Kongerne i 📌Kelæne, og leverede dem et Hoved-Slag i Nærheden af 📌Ephesos, som i Oldtiden var meget berømt under Navn af Slaget ved 📌Ipsos. Her mødte Oldingen, ►alt over de Firsindstyve, sine Medbeilere, kiæk som alle Dage, men første Gang, siger Man, i ondt Lune; thi han var ellers aldrig muntrere og vittigere end netop paa Val-Pladsen. Han havde en Hær paa 70000 Fod-Folk og 10000 Ryttere, med omtrent det samme 402Antal Fiender, men han havde kun halvfjerdsindstyve Elephanter mod Firehundrede, saa her viste det sig, at 👤Seleukos var Oberst for dem, og da 👤Demetrios med Rytteriet havde vovet sig for yderlig, afskar disse ►Indiske Kasteller ham fra Fod-Folket, hvoraf tillige, efter nu brugelig Skik, Endeel gik over til Fienden. 👤Antigonos faldt med Æren hvor han stod, og 👤Demetrios reddede Livet, men det var ogsaa Alt hvad deres Venner kunde trøste sig med; thi Seier-Herrerne deelde Riget imellem sig, og skiøndt 👤Seleukos kort efter, ved at beile til den deilige 👤Stratonike, fik 👤Demetrios til Sviger-Fader, undte han ham dog ikke 📌Tyrus og 📌Sidon, som var hans sidste Besiddelser i 📌Asien. Efter mange sære Æventyr, og syv Aars Regiering i 📌Makedonien, kom 👤Demetrios ►vel endnu engang med en Hær til 📌Asien, men kun for at falde i sin ►opirrede Sviger-Søns Hænder, som holdt ham i et mildt men bestandigt Fængsel til hans Død*👤Plutarks ►Demetrios.. Hans Søn 👤Antigon den Yngre, med Tilnavn 👤Gonatas, maatte ►vel ogsaa, som Konge i 📌Makedonien, prøve Lykkens Ustadighed, men døde dog paa Thronen og befæstede den, ved sine Undersaatters Hengivenhed, for et Aarhundrede.
✂ Efter 👤Diodors ►Regning stod Slaget ved 📌Ipsos midt i ►den 119de Olympiade (omtrent 300 Aar ►f. Ch.), og med Forberedelserne til det slutter hvad Sammenhængende vi har tilbage af hans Verdens-Historie, hvorved vi følelig mindes om at tage Afskeed med Grækerne, og med 👤Pyrros forsøge vor Lykke 327 (US) mod Romerne; men for at vi ret klarlig kan see, hvorledes Grækerne træde af fra den store Skue-Plads, maae vi endnu kaste et Blik paa 📌Grækenland under 👤Alexander og hans Høvdinger.
✂ Paa Byttet, 👤Alexander vandt ved 📌Graniko, siger 👤Plutark, han lod sætte den Indskrift: Dette tog 👤 Alexan403der, 👤Philips Søn, og alle Græker kun ingen Spartaner, fra de Asiatiske Barbarer, og dermed vilde han ►aabenbar giøre Spartanerne Skam, fordi de ikke vilde have ham til Feldt-Herre, men selv ansaae de det naturligviis for en Ære, og stræbde at benytte hans Fraværelse til hvad Man kaldte at sætte 📌Grækenland i Frihed, medens det immer var Meningen at trække Herredømmet til sig. Efter Slaget ved 📌Arbela ►syndes dem, det var den høie Tid, og de greb Leiligheden, da 👤Antipater var sysselsat med at dæmpe et Oprør i 📌Thrakien, til at samle hele 📌Grækenlands Styrke, ►saa nær som 📌Athenens, der, immer smigret af 👤Alexander sad stille; men 👤Antipater var snart ved Haanden, med en overlegen Hær og vandt en blodig Seier, uden dog at vove noget Angreb paa Helte-Byen, der i ►Heraklidernes Tid aldrig var indtaget. Kong 👤Agis, stærkt saaret i ►Bringen, viste ogsaa, der var endnu Mod og Mands-Hjerte, thi da Nogle af hans Folk bar ham hjem og Fienden fulgde efter, befalede han sine Spartaner at redde Livet til bedre Tider, tog, hvilende paa det ene Knæ, selv imod Fienden og nedlagde endnu Nogle af dem, før han faldt*►Diodor XVI. 595. 👤Plutarks ►Alexander.. Som en saadan knæsunken men dog ei faldet ►Kæmpe værgede 📌Sparta sig ogsaa endnu senere mod 👤Demetrios Mur-Brækker, og, som vi skal høre, mod 👤Pyrros, men hvem der skal giøre Opsigt paa den store Skue-Plads maa ikke blot slaaes godt, men tillige slaaes om noget Stort, og det var den Græske Frihed ikke længer, som vi klarlig see i dens Hoved-Stad 📌Athenen.
✂ Det er paa sit Sted anmærket, at 👤Demosthenes havde sin Deel i den Opstand mod 👤Alexander, det gamle 📌Theben ene maatte bøde for, og skiøndt 👤Demades overtalde Seier-Herren til at frafalde det, havde han dog først 404forlangt 👤Demosthenes ►selv ottende Folke-Taler udleveret, i hvilken Anledning han, hvis Hoved stod nærmest paa Spil, sagde den Vittighed, at, udleverede Athenienserne dem, da var det som naar en Korn-Handler sender Kiøberen en Prøve og sælger dermed ►hele Klat 328 (US) ten►. Det var heller ikke hans Skyld, at Athenienserne ikke understøttede 👤Agis mod 👤Antipater, men da 👤Harpalos, der havde været Statholder i 📌Babylon, mens 👤Alexander var i 📌Indien, hverken kunde giøre Regnskab eller turde oppebie Følgerne, og flygtede derfor til 📌Athenen, fandt 👤Demosthenes det dog ikke raadeligt at huse og ►hæle ham førend 👤Harpalos sendte ham et Guld-Bæger, der havde stukket ham i Øinene og gjorde ham nu paa een Gang saa hæs, at han forstummede. 👤Harpalos blev desuagtet jaget bort, og 👤Demosthenes, som En af de bestukne Talere, ►dømt i svære Bøder og kastet i Fængsel, hvorfra han undveeg og skal, ved Udgangen af Byen, have seet op til 📌Parthenon og sagt: ►Athene! hvor kan du dog finde Fornøielse i tre saa fæle, ubændige Dyr, som Uglen, Dragen og dette Folk! Saasnart Man derimod hørde at 👤Alexander var død, fik Athenienserne Mod paa at sætte 📌Grækenland i Frihed, og tilbagekaldte 👤Demosthenes med stor Æres-Beviisning, og Alt tegnede særdeles godt; thi ►vel fattedes Spartanerne, men dog blev 👤Antipater slaaet og maatte indslutte sig i 📌Zeitun (📌Lamia), hvor han nødtes til at bede om Fred. Da Athenienserne imidlertid ei vilde høre om Andet end Overgivelse paa Naade og Unaade, trak 👤Antipater Tiden ud, til de ►Forbundnes tappre Anfører, Athenienseren 👤Leosthenes, ved et Lykke-Træf faldt, Grækerne blev kiede af det lange Feldt-Tog, og han selv fik Undsætning fra 📌Asien, og ►leverede derpaa et Slag, hvori de ►vel ikke tabde stort Andet end Modet, men det var ogsaa Nok; thi enhver af Forbundets Lemmer maatte nu slutte særskilt Fred, og Athenienserne fik da ikke bedre ►Kiøb end at overgive sig paa 405Naade og Unaade. Nærmest gik det nu ud over Folke-Talerne, blandt hvilke 👤Hyperides, som havde holdt Lig-Talen over 👤Leosthenes, ei engang skal have faaet Lov til at døe, før Tungen var revet ham ud af Halsen, og Mesteren ►for dem Alle, 👤Demosthenes, som var flygtet til den lille Øe ⓘ 📌Sfaeria (📌Kalauria) i 📌Ængia-Bugten, blev ogsaa der hjemsøgt af Thrakiske Soldater, fandt det raadeligst selv ved Gift at ende sine Dage, og nedsank død ved Altret i et ►Poseidons-Tempel, hvor der for de Levende ei meer var noget Fristed. 📌Athenen maatte imidlertid ogsaa modtage Makedonisk ►Besætning, mange Tusinde af dets fattige Borgere ►forplantedes til 📌Thrakien, i deres egne Øine som Slave-Kolonier, og da Athenienserne siden sendte 👤Demades, der pleiede godt at kunne snakke sig tilrette med Makedonerne, til 👤Antipater paa hans Døds-Seng, for at blive ►Besæt 329 (US) ningen► kvit, var hans Svar kun en Befaling til Bøddelen at henrette 👤Demades, som en tvetunget Forræder*►Diodor XVII. 619–21. XVIII. 632–37. 653. 👤Plutarks ►Demosthenes og ►Phokion..
✂ Hvorvidt nu virkelig denne aandfulde Taler var tvetunget, og hvorvidt 👤Demosthenes, som var det ikke, lod sig betale af Perserne for, hvad han gjorde med Fornøielse: at ærgre Makedonerne, og om han virkelig lod sig bestikke af 👤Harpalos til at tie med ham, det kan være et ►Spørgsmaal; thi Vidnesbyrdene er langt fra at være ►umistænkelige; men naar selv Frihedens ypperste Talsmænd staae som tvetydige Personer, og dens bedste Venner Intet vil opoffre for den, uden Andres Ære, Liv og Gods, da er ►aabenbar en klog Tyran det Bedste, Man kan taale!
✂ Dog, det synes som Skæbnen høitidelig vilde retfærdiggiøre sin strænge Dom over ►Athenes mageløse Yndlings-406Stad; thi der var en Mand, født samme Aar som 👤Sokrates tømde Gift-Bægeret, en Discipel af 👤Plato, saa ubestikkelig, at 👤Alexander den Store end ikke med sin Vrede kunde true ham til at modtage en Venne-Gave, dybsindig, kiæk, kiærnefuld, ►billig og forsonlig, kort sagt: et Mønster paa en dydig og dygtig Stats-Mand, og denne sjeldne Ædling, 👤Phokion, blev dog, saa at sige, daglig drillet og sværtet af 👤Demosthenes, 👤Hyperides og alle Folke-Talerne, og først paaskiønnet, efter i sit 82de Aar at have tømt Gift-Bægeret med Sokratisk Rolighed. Skiøndt en uforsagt Krigsmand, raadte han dog immer til at holde Fred med 👤Philip og 👤Alexander, det længste mueligt, fordi han kiendte deres Magt og 📌Athenens Svaghed, og Umueligheden af at føre lykkelige Krige, hvor Alle vil mestre og Ingen lystre Anførerne, og da En af Folke-Lederne førend Slaget ved 📌Chæronea spurgde: hvor han turde understaae sig at raade til Fred, da Sværdet allerede var draget, svarede han: jo, det tør jeg nok, uagtet det maa være i Freds-Tid du bliver min Over-Mand. Den Hjelp i Nøds-Fald, Man saa tit trængde til og altid fandt hos 👤Phokion, reddede ham imidlertid fra at opoffres til Pøbelens Afguder, indtil 👤Polysperchon, for at opveie 👤Kassander, smigrede for Pøbelen i alle de Græske Stæder; men paa hans Anbefaling blev Oldingen dømt som en Lands-Forræder, fordi han, da Athenienserne ei turde holde Stand mod 👤Antipater, havde sluttet Freden paa de taaleligste Vilkaar, der var tilfals*►Diodor XVII. 570. XVIII. 662–63. 👤Plutarks ►Phokion..
✂ 330 (US) Ja, som om dette endnu ikke var Nok til at blotte Atheniensernes Vanart, maatte der opføres et Skue-Spil ►inden Murene, der i Skamløshed overgik Alt hvad Man kunde formode. Helten i Stykket var 👤Demetrios Muur-Brækker, den største Skue-Spiller i Helte-Roller, Old-Tiden kiendte, og Mage til Optrin havde Man aldrig seet 407i 📌Piræos, som da han kom seilende under falsk Ægyptisk Flag, og løb ind i Havnen med hele sin Flaade, just som Man opdagede Listen, hvorpaa man hørde hans Herold udraabe, at han kom blot for at uddrive den Makedoniske ►Besætning af Fæstningen og sætte de berømte Athenienser i fuldkommen Frihed. ►Vel havde Man reist 👤Demetrios Phaleræos, der, som 👤Kassanders Ven, havde staaet for Styret, ligesaamange Ære-Støtter, som der var Dage i et Aar, og Een i det Mindste kunde hans videnskabelige Brug af Tiden og milde Brug af Magten godt fortjent, men saa uegennyttige var Athenienserne nu blevet, at de elskede Friheden ikke for Gavnets men for Navnets Skyld, og der er ingen Tvivl om, at Philosophen jo var gaaet samme Vei, som hans knuste Ære-Støtter, hvis ikke hans ►Navner: 👤Demetrios med Over-Magten, havde hjulpet ham afsted til 📌Ægypten, hvor han, hos 👤Ptolomæos, lagde Grunden til 📌det Alexandrinske Bibliothek og lærde Væsen. Efterat nu ogsaa Fæstningen var taget og ►sløifet, udraabde Folket ei blot 👤Antigonos og 👤Demetrios til Kongelige Majestæter, som de endnu aldrig havde kaldt ►dem selv, men til Byens Skyts-Guder, efter hvis Præster Aarene herefter skulde opkaldes, ja, Folke-Lederne kappedes om at overbyde hinanden med Forslag til ligesaa latterlige som bespottelige Æres-Beviisninger, saa der endogsaa tilsidst udstædtes en Forordning om at raadspørge det Demetriske Orakel istedenfor det Delphiske, og da 👤Demetrios vilde indvies i de Eleusinske Mysterier, uden at oppebie Tiden eller giennemgaae Graderne, befalede Man at ansee den indeværende Maaned i Dag for den Ene og i Morgen for den Anden af de forskiellige Tider, Lovene bestemde. Desuagtet, saa da 👤Demetrios, efter Slaget ved 📌Ipsos, haabede i 📌Athenen at finde et sikkert Tilflugts-Sted, mødte Man ham ►alt paa Havet med den Beskeed, at han aldrig maatte tænke paa Sligt, da der var 408udkommet en Forordning, at intet kronet Hoved maatte taales i Byen*►Diodor XX. 756–57. 👤Plutarks ►Demetrios. ►Diog. Laert. V. 5..
✂ Hvordan Athenienserne siden, da 👤Demetrios igien kom til 331 (US) Kræfter og blev Konge i 📌Makedonien, paa Ny forgudede ham, og hvor tit hver Græker-By i den forvirrede Tid skiftede Herrer, kan være os ligegyldigt; men Fælles-Kampen paa Liv og Død mod de Galliske Barbarer, hvor indskrænket og mat den end var, maae vi dog nødvendig, baade for dens egen Skyld og for hvad den minder om, et Øieblik dvæle ved.
✂ Gallerne var en Sværm af raae Barbarer, om hvis Hjem-Stavn og Udvandring vi i Øvrigt Intet veed, og havde, Man siger kort efter den Peloponnesiske Krig hærget 📌Italien, men gjorde dog først, fra 📌Thrakien af, Indfald i 📌Makedonien, da dette Land, efter mange Omskiftelser, var faldet i en Forræders Haand, som myrdede sin Velgiører: den Syriske 👤Seleukos. Denne Niding, 👤Ptolomæos Keraunos, faldt i et Slag mod Barbarerne, 👤Lysimachos var ►alt i Forveien faldet for 👤Seleukos, 👤Pyrros var i 📌Italien, og Veien til 📌Grækenland ►syndes da at staae Gallerne aaben. Dog, skiøndt Grækerne, svækkede, modfaldne og skadefroe ved 📌Makedoniens Ulykke, kom seent paa Benene, kunde dog fremfor Alt Athenienserne ikke sove roelig, da Barbarerne ►øiensynlig truede 📌Hellas, men stillede sig ved 📌Thermopylæ, under 👤Kallips Anførsel, med femhundrede Ryttere og tusinde Fodfolk, i Spidsen for en Borger-Hær paa omtrent 20000 Mand, mod 200000 Barbarer. Det paafølgende Slag har Grækerne naturligviis stræbt at skildre saa glimrende som mueligt, men faldt der kun Fyrretive paa deres Side, kan det dog ei have været meget haardnakket, og da Gallerne siden gik over 📌Øta, for at falde Grækerne i Ryggen, reddede disse sig ombord paa de Atheniensiske 409Galeier og overlod det mest til ►Ætoler, ►Phokenser og ►den Delphiske Apol selv at forsvare sig mod 👤Brennus og hans vilde Skarer, der især higede efter det berømte Tempels Skatte. Hvorledes det nu egenlig gik til med Gallernes Nederlag i 📌Phokis, deels, som Man siger, ved Jord-Skiælv og Uveir, deels ved gamle ►Helte-Skygger, fra 📌Grækenland og 📌Norden (Hyperboræer), og endelig i Raseri for hinandens Haand, det lader sig nu saameget mindre oprede, som vore ældste Efterretninger er tohundrede Aar yngre end Begivenheden; men da Man fortæller os at 👤Brennus drak sig ihjel i Viin, feiler Man dog neppe i den Formodning, at Barbarerne for en stor Deel har ødelagt dem selv ved Drukkenskab og deraf flydende Slags-Maal om Byttet. Da Resten under 👤Kichor eller 👤Akichor trak sig tilbage, fulgde Athenienser og ►Bæoter dem i Hælene og slog Mangfoldige, saa kun en ringe Levning reddede 332 (US) sig til 📌Asien, hvor de nedsatte sig og gav deres ny Bopæl Navnet 📌Galatien *👤Diodor (►Brudstykker) XXII. 16. ►Justin XIV. 5–8. ►Pausanias I. 3–4. X. 19–23..
✂ Dette Galliske ►Indbrud i 📌Grækenland, forsikkrer 👤Pausanias, skedte netop i ►det andet Aar af den hundrede og fem og tyvende Olympiade *►Pausanias X. 23., og uden deraf at ville giøre et ligesaa bestemt Aars-Tal i vor Tids-Regning, maae vi dog lægge vel Mærke dertil, som den faste Punkt, vi, ved Over-Gangen fra 📌Grækenlands til 📌Roms Historie ►høit kan behøve, og nemt er det at huske, at der netop forløb halvtredsindstyve ►Olympiader (to Aarhundreder) fra 👤Kserxes til 👤Brennus fnøs ved 📌Thermopylæ. I Øvrigt seer Man let, at det sidste Slag ved 📌Thermopylæ ingen Sammen-Ligning taaler med det Første, men hvad der i vore Dage sædvanlig oversees, er den him410melhøie Forskiel, der vilde være paa deres historiske Vigtighed, om de end havde været lige glimrende, fordi det Ene ligner Morgen-Røden til en deilig Dag, som Fuglene hilse med Sang og hvis Timer betegnes med Stor-Værk, medens det Andet, naar det var bedst, dog kun lignede en bleg Aften-Rødme, hvorved Fuglene kun kviddre og hvorpaa Mørket følger, mest med Søvn og Ørkesløshed eller med Gierninger, som ei taale Lyset. Derfor kan hundrede Folke-Færd kæmpe for deres Føde-Land, og hvad de kalde deres Frihed, med samme Mod og Lykke som de gamle Græker, uden at Menneske-Aanden, hvem deres Liv og ►Idræt er fremmed, tager Deel deri, og kun fordi Efter-Tiden viiste, at der endnu i 📌Grækenland var Levninger af de høiere Kræfter og den ædle Drift, der fordum gjorde det mageløst, kun derfor glæder Aanden sig ved at see Gallerne ►rave ved 📌Thermopylæ og styrte ved 📌Delphi. Nu derimod lytte vi gierne til Verset, Atheniensene satte paa deres unge Lands-Mands Skjold, der faldt som et 👤Leonidas-Barn i “►Bade-Porten.”
✂
Skjoldet, som Ynglingen ærekiær
Første Gang løfted i Herre-Færd,
Ønskede, 👤Kydias! ved din Barm
Endnu at dække din venstre Arm;
Men ►da kun lever dit Helte-Ry,
Helliget være det ►Zeus i Sky!
✂ 333 (US) 👤Sylla, den Romerske Tyran, skaanede ►vel ligesaalidt denne lille Helligdom, som nogen Anden, da han forstyrrede 📌Athenen *►Pausanias X. 21., og Skjoldet er for længe siden hensmuldret med saamange Græske Æres-Tegn, men at vi veed, hvad der stod paa, og har i det Hele en saadan Græsk Beskrivelse af 📌Grækenland, som 👤Pausanias gav i den Romerske Keiser-Tid, det beviser allerede, at 📌Grækenland, skiøndt sunket, var dog ingenlunde forgaaet, og hvorfor skulde vi ikke betragte ►Ny-411Grækeren► som en 👤Kydias, der, ►ubetimelig henrevet i sin første Daad, lever op igien til at slaae Gallerne ►af Marken og oplive Mindet om den Græske Friheds gyldne Tider!