↩ Omtrent saa stærk, som han stod for 📌Theben: med lidt over 30000 Mand Fod-Folk og tre, fire tusind Ryttere, gik nu 👤Alexander til 📌Asien, for at indtage 📌det Persiske Rige og, om mueligt, hele Verden, og han ►begyndte ved en Ende, thi han landede i 📌Troas, hvor han offrede paa ►Achils Grav til de Homeriske Helte, byttede Rustning med ►Athene, og rykkede saa lige paa 📌Graniko, dengang en Flod med stridig Strøm, nu, siger Man, en udtørret Dal, hvor Perserne stod 309 (US) med en Hær paa hundredtusinde Fod-Folk og titusinde Ryttere, anførte af den krigserfarne Rhodier 👤Memnon og den forvovne Perser 👤Spithridat. Det havde været 👤Memnons kloge Raad ei at vove noget Slag, men at ødelægge Egnen, gaae om Bord og ►spille Krigen over i 📌Makedonien og 📌Grækenland, men det fandt de Persiske Stormænd langt under deres Værdighed, og nu stod da det saakaldte Slag ved 📌Graniko, der dog mere lignede et ►Ridder-Spil; thi deels var det kun Rytterne der ►fægtede og deels kom snart det Hele til at beroe paa Udfaldet af den blodige Turnering, mellem 👤Alexander og 👤Spithridat, som, hver i sin Venne-Kreds aflagde glimrende Prøver paa deres Færdighed i at bruge Sværd og Landse. Da derfor 👤Spithridat var stukket af Sadelen med 👤Alexanders egen Haand, saa han reiste sig aldrig meer, og da hans nærmeste Venner, som vilde hevne hans Død, havde deelt hans Skæbne, tog Perserne Flugten, og kun de Græske Leie-Tropper blev staaende paa deres Post, ikke fordi de agtede at giøre 👤Alexander Seieren stridig, men blot fordi de ikke begreb, hvad Fod-Folket, der slet ikke havde været i Ilden, flygtede for. Da 👤Alexander imidlertid i sin Hidsighed foer løs paa dem, solgde de deres Liv saa dyrt som mueligt, saa Nedsablingen af dem ko380stede ham flere Folk end Seieren*►Diodor XVII. 570–73. 👤Plut. ►Alex. ►Arrian I. 11–16.. 👤Memnon forsvarede sig ►vel tappert saavel i 📌Milet, som fornemmelig i den Kariske ⓘ Hoved-Stad 📌Halikarnas, og kunde snart, fordrevet derfra, blevet 👤Alexander allerfarligst, thi med en Persisk Flaade og Persiske Tønder Guld agtede han at lande paa 📌Eubæa og sætte 📌Grækenland i ►Bevægelse, men under Forberedelserne faldt han i en Sygdom og døde paa 📌Mytilene *►Diodor XVII. 573–77. ►Arrian I. 16–23. II. 1.. Hvad Følgen vilde blevet, hvis Athenienseren 👤Chæridemos, som havde tjent under 👤Philip, men var nu i 📌Susa, havde faaet Lov til, som han lystede, at møde 👤Alexander med en Hær paa 100000 Mand, hvoraf Tredie-Parten skulde været Græske Leie-Tropper, kan Ingen sige, han veed; men nu kom den Hidsighed, hvormed han forsvarede sin Plan, mod de Persiske Raads-Herrer, der vilde ►giøre hans Ærlighed mistænkt, til at koste 👤Chæridemos Livet, og Perser-Kongen rykkede selv i ►Marken med hele sin Hof-Stat og et uhyre Antal Barbariske Horder, som gierne giør Seieren let for en Feldt-Herre med sikkert Blik og med øvede Tropper*►Diodor XVII. 577.. ►Vel havde den nuværende Perser-Konge, 👤Darius Kodomannus, 310 (US) i sin Ungdom, under 👤Artaxerxes Mnemon, vundet Ry for Tapperhed, ved i Tve-Kamp at nedlægge en forvoven Kadusier *►Diodor XVII. 564–65., men her vilde mere til end personligt Mod, og vi behøve blot at tænke os den Tyrkiske Sultan i ►Marken mod 👤Napoleon, ved hans ►Tog til 📌Ægypten, saa har vi en levende Forestilling om, hvor ilde 👤Darius var ►bestædt. Han skal imidlertid have havt godt Haab, især fordi han havde drømt, han saae den Makedoniske Phalanx (►Skjoldborg) staae i lys Lue og saae 👤Alexander i sine Klæder, som han bar i sin Tjeneste-Tid, gaae til 📌Bels-Templet og forsvinde; thi 381den Drøm udtydede ►Magerne høist fordeelagtig. Det ►syndes ogsaa virkelig, som Skæbnen vilde kommet hans Skrøbelighed til Hjelp, thi i 📌Tarsos i 📌Kilikien faldt 👤Alexander i en svær Sygdom, saa han var opgivet af alle sine Læger, undtagen af 👤Philip fra 📌Akarnanien (ved 📌Mesolongi), og om ham fik han just nu Brev fra sin Høistbetroede, 👤Parmenion, at han var underkiøbt af 👤Darius til at forgive ham. 👤Alexander vovede imidlertid derpaa, at drikke Skaalen, 👤Philip rakde ham, medens 👤Philip læste 👤Parmenions Brev, og Læge-Midlet gjorde ypperlig Virkning, og Sygdommen gjorde ligesaa; thi 👤Darius havde leiret sig i 📌Syrien ved 📌Sochi paa en Slette, hvor Rytteriet, som udgjorde hans Styrke, havde frit Spillerum og hvor det store Overtal snarest kunde givet Overmagt; men da 👤Alexander tøvede i 📌Tarsos, tænkde 👤Darius, han vilde undvige, og fik da det ulyksalige Indfald at søge ham op mellem Bjergene, hvor ►Naturen kraftelig kom Konsten, altsaa Grækeren, til Hjelp. Saamegen Høflighed havde 👤Alexander ikke ventet og stod allerede ved 📌de Syriske-Porte, som ►de Gamle kaldte Bjerg-Passet mellem 📌Syrien og 📌Natolien, da han fik at vide, han havde Perserne i Ryggen, hvor de ►kiølede deres Harme paa de syge Makedoner i 📌Issos. Det var en glædelig Tidende og sikker i sin Sag skyndte 👤Alexander sig tilbage, ►at levere Slaget, som er bekiendt under Navn af det ved 📌Issos, og skiøndt de Græske Leie-Tropper rokkede den Makedoniske ►Skjold-Borg og 👤Alexander blev saaret i Hoften, Man siger af 👤Darius selv, synes Udfaldet dog ikke længe at have været tvivlsomt. 👤Darius sad nemlig, ►efter Konge-Loven, midt i Hæren paa sin Strids-Vogn, til den trængde 👤Alexander ⓘ sig strax ind med sine bedste Ryttere, og der blev Slaget vundet; thi det gik 👤Darius her omtrent, som 👤Æskild lod 👤Atossa drømme om 👤Kserxes: 311 (US) de saarede Heste for Kongens Vogn ►blev skye, og kun forgiæves greb han selv Tømmen, han maatte 382ned af Vognen, og derved kom Alt i Forvirring, saa han tog Flugten til Hest, og hans Hundred-Tusinder paa alle muelige Maader*►Diodor XVII. 578–80. 👤Plut. ►Alex. ►Arrian II. 6–11. 👤Æskilds ►Perser..