Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

👤Plutark fortæller, at den Første, der bragde 👤Jobs-Posten til 📌Athenen, var en Barbeer nede fra 📌Piræos (Ny-Havn), hvem en fremmed Kunde havde talt til om Nederlaget paa 📌Sicilien, som en bekiendt Sag, og han foer afsted ind i Byen med Nyheden, da han frygtede for ellers at komme for silde, men han kom tids nok, thi da han ikke kunde nævne sin Hjemmel, blev han sat i Skrue, som en Udspreder af falske Rygter og Forstyrrer af den offenlige Rolighed, hvor han maatte pibe Olie, til Efterretningen saa haandgribelig bekræftede sig, at Athenienserne nødtes til at troe hvad de havde anseet for umueligt*👤Plutarks Nikias.. En herskende Pøbels Sønderknuselse ved slige Leiligheder er af de Ting, der ei lade sig beskrive, men det giør den Atheniensiske Pøbel Ære, at den hverken gav sig til at rase eller faldt i Fortvivlelse, men fattede Mistanke til sin egen Viisdom og udnævnede et Stats-Raad, der herefter skulde prøve alle Forslag, før de kom paa Bane i Folke-Forsamlingen. 📌Chios, 📌Samos, 📌Byzants og selv 📌Eubæa faldt imidlertid nu strax fra Athenienserne, Syrakusanerne rustede sig af alle Kræfter for paa een Gang at betale baade 📌Sparta og 📌Athenen deres Giæld, og Spartanerne var egenkiærlige nok til at beskiæmme 📌Grækenland og slutte Forbund med Perserne, mod Heltinden ved 📌Marathon og 📌Salamis. Trehundrede Phøniciske Skibe var alt underveis for at støde til den Spartanske Flaade, og alle 📌Athenens Anstrængelser 357vilde da udentvivl været ganske forgiæves, hvis ikke 👤Alkibiades havde i 📌Sparta drevet Kaadheden saa vidt, at hans Liv kom i Fare, men nu sadlede han om, flygtede til den Persiske Statholder 👤Tisafernes i 📌Lille-Asien, vandt hans Yndest, overtalde ham til at skikke Phønicerne Afbud, for at 📌Sparta og 📌Athenen, omtrent lige stærke, kunde, til Persernes Fordeel, ødelægge hinanden, og stræbde paa alle Maader at tilbagevinde Atheniensernes Gunst. Ogsaa heri begunstigede Lykken ham øiensynlig, thi da han med atten Skibe, han havde samlet paa Øerne, kom til 📌Hellespont for at støde til den Atheniensiske Flaade, fandt han den i en varm og tvivlsom Kamp med Spartaner og Syrakusaner, hvis seierrige Udfald da naturligviis tilskreves hans Tapperhed og Lykke*Thukydid VIII. 1–5. 45–47. 104–108. 👤Ksenophons Græker-Historie I. 1. 👤Plutarks Alkibiades.. Kronet med disse og endnu flere Laurbær, da Seieren fulgde ham, vilde Alkibiades endnu engang glimre i 📌Athenen og gjorde saa, først i den 93de Olympiade, da hele Byen, saa at sige, mødte ham i Havnen, havde ikke Øie for Andet, og overvældede ham med Krandse, Guld-Smykker og Lov-Taler; men hans Landings-Dag var ikke desmindre, efter Grækernes Regning, den ulykkeligste i hele Aaret, da Guderne stod nøgne, mens deres Tøi blev vasket, og Lykken sagde virkelig nu baade Athenienserne og deres Yndling Farvel*👤Ksenophons Græker-Historie I. 4. 👤Plutarks Alkibiades.. Endnu samme Aar blev nemlig 👤Alkibiades afsat, fordi Flaaden, i hans Fraværelse og mod hans Ordre, havde vovet og tabt et Slag, og den Spartanske Admiral, som her vandt sin første Seier, var den 👤Lysander, som 📌Sparta vel maatte kalde sin Skiændsel, men 📌Athenen sin Ødelæggelse*👤Ksenophons Græker-Historie I. 5..