↩ Kort efter var det, at 👤Kimon, i Spidsen for Grækerne, erobrede hardtad hele den Persiske Flaade i 📌Kyperns Farvand, og slog samme Dag, eller Natten efter, den Persiske Krigs-Hær paa den nærliggende Kyst af 📌Lille-Asien, ved Floden 📌Eurymedon, og efter denne Tvilling-Seier, som Grækerne kaldte mageløs, havde Perserne deres gode Grunde til at skye 📌Archipelagos og den Ioniske Kyst, uden at der behøvedes nogen høitidelig Forsikkring derom, som ►den store Konge vel ogsaa 284 (US) var for stolt til at give*►Diodor XI. 273–74. XII. 293. 👤Plutarks ►Kimon.. Den saakaldte Kimonske Fred er da rimeligviis aldrig blevet sluttet, men vel blev 👤Kimons seierrige Kamp enstund afbrudt, blandt andet ved hans Forviisning fra 📌Athenen; thi uagtet alt det rige Bytte, han gjorde, ►gik igiennem rene Hænder, ja, uagtet han rev Giærdet ned om sine egne Haver, og indhegnede ►Torvet med Palmer, hvælvede skiønne Bue-Gange, holdt ►aaben Taffel og gav med begge Hænder, blev Pøbelen dog engang i saa ondt Lune, at de kradsede hans Navn paa ►Potte-Skaar, Nok til at drive ham ud som farlig for Friheden. 👤Kimon var nemlig en stor Beundrer af Spartanerne, som han endogsaa tit paa ►Torvet brugde at slaae Athenienserne med, sigende: det eller det vilde Spartanerne aldrig gjort, og han tog derfor inderlig Deel i den store Ulykke, der ramde dem, kort efter hans Tvilling-Seier, og bragde dem paa Randen af Undergang. Et grueligt Jord-Skiælv, hvorved ogsaa store Klippe-Stykker rev sig løs fra ►Femfinger-Bjerget (📌Taygeton) ødelagde nemlig Hoved-Staden, og saavel Heloterne som Messenierne greb Øieblikket til at giøre Opstand, saa 348Spartanerne saae ►dem nødt til at bede om Hjelp i 📌Athenen, hvor ►Pøbel Talerne fandt, det var en Lyst at see den store Skade-Rede ødelagt, men 👤Kimon kaldte 📌Sparta 📌Athenens Medhjelp og 📌Grækenlands umistelige Høire-Haand, som han da ogsaa fik Lov til at redde. 👤Perikles og 👤Ephialtes, greb nu Leiligheden til at sværte ham hos Pøbelen, og han blev forviist paa ti Aar, som En der havde 📌Sparta kiærere end 📌Athenen, men under Forviisningen tog han en stolt Hevn over Bagtalerne, thi da de to store Medbeilerinder var raget i Krig, og Hærene stod i Slag-Orden ved 📌Tanagra (i 📌Phokis), kom 👤Kimon og stillede sig i Rækken som Borger i 📌Athenen, og da hans Fiender end ikke undte ham denne beskedne Plads, opmuntrede han sine Venner, der kaldtes hemmelige Spartaner, til ►aabenbar at vise, de var Athenienser, hvad de da ogsaa, med 👤Kimons Rustning imellem sig, saa ivrig gjorde, at af Hundrede blev ikke Een ilive. Paa een Gang slagne af Spartanerne og dybt beskiæmmede, kaldte nu Athenienserne 👤Kimon tilbage, der strax, ved den Agtelse han nød i 📌Sparta, skaffede dem Fred, og vedblev at være Grækernes Stolthed og Persernes Skræk til sin Død, ja, som Man sagde, endnu en Maaned derefter, thi saalænge skjulde Man, efter hans Ordre, hans Død, der indtraf paa 📌Kypern, for at Flaaden uanfægtet kunde komme i Behold*►Diodor XI. 274–75. XII. 203. 👤Plutarks ►Kimon og Perikles..