↩ 330I 📌Delphi holdtes de Pythiske Lege, som oprindelig var ►Vædde-Sange, hvortil siden kom Strænge-Leg; ved 📌Korinth holdtes de Isthmiske og i 📌Argolis de Nemeiske Lege, alle berømte fra Arilds-Tid, men paa den Tid, vi med 👤Kserxes giør Grækernes Bekiendtskab, var alle andre Lege fordunklede af de Olympiske, der ogsaa sikkert var ældre end ►Iliaden, da det var dem der gjorde 📌Elis til “det hellige Land” som det kaldes af Skjalden. Det er allerede anmærket, at det var de Olympiske Leges Skyld, som holdtes i de samme Dage, at der blev ►fylket saa tyndt ved 📌Thermopylæ, men det bør strax tilføies, at da 👤Kserxes i den Anledning spurgde, hvad Prisen var, 67 (VU) de ved 📌Olympia kæmpede ►for, og fik til Svar “en Krands af Olie-Kviste,” da udbrød den ædle Perser 👤Tigranes: o, 👤Mardonius, hvad har du gjort, at du indviklede os i Krig med ►Kæmper, som tage kun Æren i Sold*►Herod. VIII. 26.! Hermed er imidlertid ogsaa Alt sagt hvad der med Sandhed kan siges til de Olympiske Leges Roes, naar de betragtes i og for sig selv, medens der med 271 (US) Føie er Meget at udsætte paa den Heftighed, hvormed Grækerne lige fra Perser-Tiden sværmede for Krandse, der som oftest smykkede ►Land-Løbere og Slags-Brødre, med hvem ingen ►Ædling skulde ønske at have meer tilfælles end høist nødvendig. Det gik Grækerne hermed, som det gaaer alle poetiske Sværmere med den Gienstand, hvori de forelske sig, de begyndte med at ►overskatte Vædde-Løbene og Styrke-Prøverne, som et ►øiensynligt træffende Billede paa den stærke Drift og stadige Kamp, som Aands-Kræfternes heldige Udvikling kræver, men glemde saa efterhaanden Sagen ►over Billedet og ►omfavnede en Sky for ►Here.