Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Det Sidste kunde nu godt være Snak, thi det var aldeles i den Græske Aand at ønske Tyranner styrtede, hvem de 327saa end plagede, og da Alkmæoniderne, som stod for Opbyggelsen af det ny 📌Apollo-Tempel i 📌Delphi, havde været saa runde at bruge Parisk Marmor, hvor de kunde sluppet med Porinsk, lod det sig desuden godt høre, at Apol kunde finde, den ene Høflighed var den anden værd; men baade viser dog det slemme Rygte, at Man i 📌Grækenland begyndte at troe, Pythia vidste dog imellem ret godt selv, hvad hun sagde, og formodenlig har Amphiktyonerne, som Tempel-Forstandere, da de tingede med Alkmæoniderne om Bygningen, indgaaet den hemmelige Betingelse: giennem Oraklet at virke hvad de kunde til 📌Athenens Befrielse. Det kunde nemlig synes et uskyldigt og fromt Bedrageri, hvorved kun Tyrannen tabde, medens Templet vandt i Skiønhed, 📌Grækenland i Frihed og de selv maaskee lidt i Velstand, og under saadant et smukt Skin pleier Skjelmen gierne at indsnige sig i smukke Folks Selskab, saa noget Sligt er der sikkert gaaet forud for den nederdrægtige Opførsel i 📌Delphi, som fandt Sted mellem Slagene ved 📌Marathon og 📌Thermopylæ.