Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

📌Janiah, de Gamles 📌Thessalien, indsluttet af Bugten ved 📌Salonik (📌den Thermæiske), 📌Olymp, 📌Pindos og 📌Øta, kaldte Hellenerne deres Hjem-Stavn, og her havde Skue-Pladsen været, som for Olympens Guder, saa for de balstyrige Jetter ved 📌Pelion (📌Zagora) og 📌Ossa (📌Kissovo), med den store Val-Plads for Kentaurer og Lapither. Fra 📌Iolkos (ved 📌Volo) stak Argo i Søen med Jason og Orpheus for at hente Gylden-Skindet ved 📌det Sorte Hav, og lidt sydligere (ved 📌Zeitun) herskede Achil i 📌Phtiothis over sine Myrmidoner, før han uddrog til Seier og Fald ved 📌Ilion. Men ligesom nu det liflige 📌Tempe ved 📌Peneus (📌Ababa) fortrampes af Tyrkiske Kentaurer, saaledes var det ogsaa under Perserne kun i de store Old-318Sagn den Græske Aand svævede over de fede Græs-Gange og de takkede Bjerge, thi de Thessaliske Ryttere satte en Ære i at være Perser-Kongens Ride-Knegte.