Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

👤Kserxes havde tabt 20000 Mand i Slaget ved 📌Thermopylæ, men for at neddæmpe Rygtet derom paa Flaaden, havde han det latterlige Indfald at grave Kuler til de Nittentusinde, og derpaa lade Sø-Folket gaae i Land for at see, der laae 307fire tusinde Græker og kun eet tusind Perser paa Val-Pladsen. Derpaa rykkede han ind i 📌Phokis, hvor han kun fandt lidt Arbeide for Sværdet, men desmere for Ilden, thi Folket var flygtet deels op paa 📌Parnas og deels til 📌Lokris, saa Byerne stod tomme og lod sig brænde i Mag. Efterat have sendt en Deel af Hæren til 📌Delphi, for at plyndre og brænde Templerne der, rykkede 👤Kserxes selv mod 📌Athenen, som det store Maal for Toget, og underveis brændte han 📌Platæa og 📌Thespe, hvis Borgere, ved 📌Marathon og 📌Thermopylæ, vilde heller dele Ære med Spartaner og Athenienser, end Persernes Naade med de andre Bæoter. Angrebet paa 📌Delphi tog imidlertid en sørgelig Ende, thi de udødelige Guder forsvarede selv deres Helligdomme med Torden-Kiler, og med Klippe-Stykker af 📌Parnasset, som rullede ned over Perserne og drev paa Flugt hvem de ei standsede ved 📌Athenes Tempel, og der, siger 👤Herodot, seer Man Stenene endnu, den Dag i Dag. 📌Athenen, med sin Borg og alle sine Templer, blev derimod et Rov for Luerne, men Staden var saa godt som øde, kun forsvaret af en Haandfuld Mennesker, som deels fattedes Midler til at komme bort, og deels indbildte sig, at de store Kiævler, de opstablede for Portene skulde være det urokkelige Planke-Værk, Oraklet havde peget paa*Herod. VIII. 24. 31–39. 50–54..