Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Ved 📌Marathon havde Athenienserne ingen Hjelpere uden Borgerne fra 📌Platæa, som de før havde frelst fra Thebanerne, og som nu stod ærlig bi paa venstre Fløi; thi vel var der strax, da Perserne kom, skikket Bud til 📌Sparta om Undsætning, og Løberen 👤Philippides var kun to Dage underveis, men det var til Uheld først den Niende i Maaneden, og Spartanerne maatte efter Loven ikke rykke i Marken 295før Fuld-Maane, saa alt det de siden skyndte dem, naaede de dog ikke 📌Athenen før efter Slaget. Vende tilbage uden at have seet en Perser, vilde imidlertid dog ikke de totusinde Skarpskytter, som paa tre Dage havde lagt Veien tilbage mellem 📌Sparta og 📌Athenen, og de gik derfor samtlig til 📌Marathon, saae de faldne og fangne Barbarer, udbrød i Berømmelser over 📌Athenens Helte og Storværk, og drog saa hjem*Herod. VI. 105–6. 108. 120..