Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

En anden mærkværdig Græker i 📌Susa var 👤Demokides fra 📌Krotone, som havde været Liv-Læge hos 👤Polykrat og var fulgt med ham paa den ulykkelige Reise til 📌Magnesia, hvor han fandt sin Død, og 👤Demokides blev gjort til Slave. Siden, da 👤Darius lod 👤Orøtes henrette, kom 👤Demokides med Satrapens andre Slaver til 📌Susa, og førde et elendigt Liv, til engang, 👤Darius havde forvridt sit ene Been og blev saa ilde betjent af de Ægyptiske Læger, han havde ved sit Hof, at Skaden forværredes og Kongen i hele syv Nætter og Dage ikke lukkede et Øie; men da var der En, der gav Anslag paa 👤Demokides, hvis Konst han i 📌Sardes havde hørt meget berømme, hvorpaa han i Lænker og Pjalter blev ført frem for 👤Darius og spurgt, om han ikke var Læge? Han vilde nødig ud med Sproget, af Frygt for, naar han røbede sin Konst, aldrig meer at see 📌Grækenland, men da Kongen sendte Bud efter Bødlen, gik han dog paa en Maade til Bekiendelse, med de Ord, at han fuskede paa Hand-Værket. 👤Darius betroede sig nu til ham og fandt sig meget 282vel ved at behandles paa Græsk, thi baade var det mildt, og Ro fik han paa Timen og kom snart til sin fulde Førlighed igien, som han hardtad reent havde opgivet. 👤Demokides blev nu kongelig belønnet, frelste ved sin Forbøn de Ægyptiske Læger fra Galgen, som ventede dem, fik et stort Huus i 📌Susa at beboe og frit Bord i Kongens Gaard, men Hjemlov fik han ingenlunde, og det var dog hvad han fornemmelig higede efter. Da derfor 👤Kyri Daatter, 👤Atossa, som var gift med 👤Darius, fik en Kræft-Knude i Brystet, som hun i Hemmelighed søgde Hjelp for hos 👤Demokides, lovede han kun at helbrede hende paa det Vilkaar, at hun skulde opfylde hvad sømmelig Bøn han vilde giøre, og, efter Aftale med ham, greb da 👤Atossa en god Leilighed til først at minde 👤Darius om, at han burde giøre sig 👤Kyri Høi-Sæde værdig ved en eller anden stor Bedrift, og da han dertil svarede, det var ogsaa hvad han havde isinde, for han vilde slaae Bro over Havet og bekrige Skytherne i 📌Europa, da sagde 👤Atossa: ja, med Skytherne har det ingen Hast, men jeg vilde gierne have Kammer-Piger fra 📌Argos og 📌Korinth, 📌Sparta og 📌Athenen, og han der lægde din Fod kan være en god Vei-Viser i 📌Grækenland. Det Forslag behagede Kongen, saa han skikkede virkelig 👤Demokides afsted med nogle troe Perser for at udspeide 📌Grækenland, som han derpaa vilde hjemsøge, men gav tillige Perserne stræng Befaling at passe paa 👤Demokides, saa han ikke smuttede fra dem, men kom tilbage med. De reiste nu først til 📌Sidon, hvor de ladede tre Skibe med allehaande Vahre, og befoer saa de Græske Kyster, som de endogsaa aftegnede, og derpaa seilede de til 📌Italien, hvor 👤Demokides havde hjemme, og vilde bringe sine Slægtninger de store Foræringer, han havde faaet til dem af Kongen; men da de kom til 📌Tarent, tog Kongen der, 👤Aristophilides, som spillede under Dække med 👤Demokides, Roret af de Mediske Skibe 283og kastede Perserne i Fængsel som Speidere, mens 👤Demokides undveg til sin Fødeby 📌Krotone. Perserne, som derpaa blev sat i Frihed, søgde nu vel ogsaa 📌Krotone og greb Hold i 👤Demokides, som de traf paa Torvet, men de fik en banket Trøie af hans Bymænd og maatte reise hjem med en lang Næse, og det var da de første Persers Skæbne, der besøgde 📌Grækenland *Herod. III. 125. 29–38..