Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Selv den mindste Tyran er vist nok en stor Plage for dem, der har det Uheld at være ham for nær, men i Universal-Historien er selv store Tyranner kun Smaa-Ting, Man ei kan opholde sig ved, med mindre de var noget Andet tillige; thi naar Historie-Skriveren stræber ligesom at standse Begivenhedernes Løb, for tilgavns at tugte de døde Tyranner, til et godt Exempel for de Levende, da er det kun Skyggen af de gamle Ægyptiske Kongers Lig-Begiængelse, han maner op, og giør derved allersnarest Historien vederstyggelig baade for Store og Smaa. Havde 👤Kambyses derfor ikke indtaget 📌Ægypten, kunde al den Grusomhed, Man tillægger ham, ei frelst ham fra den historiske Hevn at overantvordes til Glemsel, og det synes, som de gamle Ægypter selv har følt, 👤Kambyses tilhørde dog i Grunden dem mest; thi, hvad Man sidst skulde formodet: de sparede, efter 👤Herodots Forsikkring, end ei at lyve grovt, for at faae denne deres Plage-Aand til at giælde for en Ætmand af deres Pharaoner*Herod. III. 2.!