↩ Halv-Øen strækker sig for Resten over 200 Mile fra Øst til Vest, og ligger under en mildere Himmel-Egn end 📌Italien (mellem 34 og 41 ►Gr. N. B.), men 📌Taurus og 📌Anti-Taurus fra 📌Armenien fylde baade den sydlige og nordlige Deel med Bjerge, og selv i Midten var det fra Arilds-Tid kun vestenfor 📌Halys-Floden, som nu hedder 📌Kizil-Ermak, der fandtes synderlig Dyrkning og bekiendte Riger. Her laae først 📌Phrygien, som i ældgamle Dage skal have behersket Halv-Øen, og var bekiendt af sine fine Græs-Gange, som ►de Angoriske Geeder nu betræde, men var dog mest navnkundig af sine Konger, ►Midas med det meget Guld og med de lange Øren, og ►Gordius Plovmand, der slog den berømte Knude, som 👤Alexander overhuggede. Det ►Phrygiske Konge-Huus uddøde imidlertid netop nu, med to ulykkelige Unger-Svende, blandt hvilke ►Adrast af Van-Vare dræbde sin Broder og siden i Fortvivlelse sig selv, og Riget var faldet i Hænderne paa Nabo-Kongen mod Vesten, 👤Krøsus nemlig, som derved udstrakde sit ►Spir til 📌Halys. Hans eget Folk, Lydierne var i Øvrigt meer bekiendt for Kiælenskab end Tapperhed, og selv 👤Herodot siger, at hardtad det Mærkværdigste i Landet var Guld-Støvet, som Floden 📌Paktolus, der giennemstrømmede Hoved-Staden 📌Sardes, førde med sig fra 📌Tmolus-Bjerget; men foruden denne Guld-Grube havde 👤Krøsus en Anden: i Karavan-Handelen som 📌Sardes var Middel-Punkten for, og endnu en Tredie: i de Græske ►Sta253pel-Stæder► paa Kysten, som maatte ►skatte til ham, saa han havde nemt ved at fremtrylle store Krigs-Hære af haardføre Bjerg-Boer, immer tilfals for klingende Mynt.