Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

Da nu 👤Kyrus blev voxen, kom der en Dag en Skytte til ham og hilsde fra 👤Harpagus, her var en Hare til ham, som han endelig maatte selv skiære op i Hemmelighed, og i Haren laae der et Brev, hvori 👤Harpagus, for at styre 248sin Hevn paa 👤Astyages, raadte 👤Kyrus til at giøre Opstand med Perserne, og lovede selv tilligemed Mange af de Store i 📌Medien at gaae over til ham. Det smagde 👤Kyrus, han skrev sig selv en Kongelig Bestalling som General i 📌Persien, og befalede alle Mand af de tre fornemste Stammer: Pasargaderne nemlig, hvortil hans egen Familie Achæmeniderne hørde, Maraphierne og Maspierne, at forsamle sig hver med sin Tjørne-Kniv. Da de nu kom, gav 👤Kyrus dem det Dag-Værk at rydde en Strækning paa atten, tyve Stadier, begroet med Torne, men bød dem tillige Dagen efter til Giæst i deres Pynt. For at beværte dem godt, slagtede 👤Kyrus alle sin Faders Gieder, Kiør og Faar, og da Giæste-Budet var endt, spurgde han Perserne, hvad der hugede dem bedst: Livet i Dag eller det i Gaar? Da de nu alle med een Mund gav det Svar, at derimellem var saa lidt Forlig som mellem Himmerig og Helvede, lovede han dem saadanne kronede Dage, naar de vilde giøre Opstand mod 👤Astyages og staae som Mænd. Perserne, som længe havde knurret over det Mediske Aag, sagde strax Ja, og da 👤Astyages var saa forblindet at betroe 👤Harpagus Anførselen over den Krigs-Hær, han skikkede mod 👤Kyrus, blev Følgen, at Endeel gik over og Resten tog Flugten. Vel stillede nu 👤Astyages sig selv i Spidsen for en ny Krigshær, men han tabde Slaget og faldt i Fangenskab, hvor han vel beholdt Liv og Fred, men ikke Kronen. Mens 👤Astyages sad i Fængsel, havde han imidlertid en mærkelig Samtale med 👤Harpagus, hvori denne erindrede ham om ovenmeldte gruelige Maaltid og spurgde ham bidende: hvordan Lænkerne smagde; men 👤Astyages søgde ganske rolig at bevise ham, at han havde baaret sig baade dumt og slet ad, dumt, ved at spille Kronen i Hænderne paa en Anden, istedenfor at tage den selv, og slet, ved at giøre de uskyldige Meder til Persernes Slaver*Herod. I. 123–30..