↩ Under alt Dette kom imidlertid ikke blot Kirken men især Skolen i Revolutions-Tilstand og kom i saa critisk en Stilling, at den aldeles tabde ►Samlingen, lykønskede sig med Døden og phantaserede over Graven som et ►Fee-Slot, hvis Indbyggere, naturligviis Orme, fandt uden al Møie et dagligt Giæstebud, og medens vi med Rette lade Kirken skiøtte sig selv, maae vi, som ►ventede i Skolen dog engang at see Menneske-Livet ►forklaret, nødvendig see til at hitte paa Raad mod dens dødelige Sygdom, som er den fixe Ide, at Menneske-Livet maa først opløses og omskabes og saa ►forklares, hvad ethvert fornuftigt Menneske dog kan indsee er et fortvivlet Indfald, hvorved Skolen ender sit Værk med at opløse sig selv og overlader saavel Omskabelsen som ►Forklaringen til Barbarerne derudenfor, som Man nok veed, giør kort Proces og giver den nette Forklaring: at boglig Konst, for alt det Underslæb, Hoved-Brud og Tids-Spilde, den har foraarsaget, skal herefter være om ikke fredløs saa dog brødløs.