↩ Ligesom for Resten ►Jonas-Bogen minder om det ►Sø-Uhyre ved 📌Jaffa, som der gik Rygte af baade i 📌Grækenland og 📌Rom, saa kan Man heller ikke bare sig for at tænke paa Due-Dronningen ►Semiramis, naar Man veed, at 👤Jonas ►bemærker ►en Due, saa hun kunde ligesaa godt hedde ►Semir-Jona, Due-Sangen eller 👤Jonas Spaadom, hvad der er dobbelt ►mærkeligt, da Duen, som Man veed af Meer end ►Egen ved 📌Dodone, ►betyder Spaadoms-Aanden. Om det nu kun er et besynderligt Træf, eller om 👤Herodots ►Semiramis, ►fem Menneske-Aldere før 👤Nebukadnezar, har noget med 👤Jonas at giøre, lader sig 177 (US) saameget mindre bestemme, som ►Semiramis-Sagnet kun er ►kommet daarligt til os, men tænke vi os en sammensmeltet Spaadom om 📌Ninives Fald og 📌Babels Triumph, som dog netop vakde 📌Assyrien til ►Kæmpe-Skridt, da lod sig unægtelig, selv om Propheten ikke hedd 👤Jonas, derom digte en lignende Mythe. Om 📌Ninives endelige Undergang findes ►vel en egen Spaadom i Jøder209nes hellige Skrift, under Propheten 👤Nahums Navn, men det var neppe den, 👤Sardanapal trøstede sig ved, hvorimod det falder rimeligt, at 👤Jonas i sin Spaadom, som vi af ►Tobias-Bogen see, Man ogsaa henførde til Enden, har peget paa Floden som den frygtelige Fiende, og Niniviterne trøstet sig ved, at da de dengang slap, havde det intet videre at betyde*►Tobias-Bogen 14.. ►Skade, maae vi vel sige, at 👤Herodots Assyriske Historie er gaaet tabt, thi han maa jo dog vel have beskrevet 📌Ninives Undergang, siden 👤Aristoteles beskylder ham for ved den Leilighed at have, ►mod alle Nebbets Regler, ladet Spaadoms-Ørnen, der fløi i Spidsen, drikke *👤Aristot. ►Naturhist. VIII. 18. (20) hvor dog Somme læse “👤Hesiod” for “👤Herodot.”.