Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Første Deel

📌Babylons de svævende Haver, som En af Kongerne skal have anlagt for at fornøie sin Mediske Dronning, der savnede de Persiske Paradiser, taler 👤Herodot ikke et Ord om, saa i hans Tid har de sikkert ikke været til, men om de nogensinde har været til, uden i deres Indbildning, der troede 👤Ktesias, det er et andet Spørgsmaal, som Man har ondt ved at besvare. Foruden 👤Diodor, som, sikkert efter 👤Ktesias, meget omstændelig har beskrevet denne Bygning og Plantning i Luften, omtale vel baade 👤Strabo og Chaldæeren 👤Berosus (hos 👤Joseph) disse Haver, men de har ventelig øst Efterretningen af samme Kilde som 👤Diodor, og alt Andet fraregnet, lod det Konst-Stykke sig slet ikke tænke uden dygtige Hvælvinger, som 👤Strabo derfor ikke heller lader mangle, og dog var det netop Noget, Babylonierne, saavidt Man veed, aldrig befattede dem med*Diodor II. 70. 👤Josephs Forsvar mod Apion I. Fabr. Bibl. Græca XIV. Strabo XVI. 738.. Det skulde nemlig ikke have været en Svale-Gang med Urte-Potter, men en Række af Terrasser, i det Mindste 200 Alen paa hver Leed i Firkant, og naar en ellers meget besindig Historie-Skri202ver finder Sagen bekræftet ved 👤Arrians Efterretning om 👤Alexanders Flytning, til og fra Paradiset, under sin sidste Sygdom, da synes det glemt, deels at 👤Plutark, der anfører Dagbogens Ord om det Samme, ei taler et Ord om Paradiset, men kun om “Bade-Huset,” og deels at det slet ikke er Spørgsmaalet, om der var en “Kongens Have” i 📌Babylon, men kun om den var paa Jorden eller i Luften*👤Plutarks Alexander. 👤Heeren om Babylonierne..