Sangen
✂ Som lejlighedssang betragtet indeholder den langt flere hentydninger til de hyldede personer, end det ellers ofte er tilfældet — her deres filantropiske og almenoplysende virke. Sølvbrudeparrets aktive kristne liv gør det muligt at anskue alt, hvad de foretager sig, ud fra kristendommens perspektiv (strofe 8; jf. ►Nielsen 1925, s. 19 f.). Digtet kobler lejligheden, stedet, tidspunktet og hovedpersonerne med historien og sagen, m.a.o. det konkrete med det almene. Ved at fremstille parrets mange samfundsnyttige gøremål bliver digtet en personlig anerkendelse af disse, og Grundtvig lader brudeparret blive et værdigt eksempel til efterfølgelse.
✂ Grundtvig udtrykker også et håb om, at parret må komme til at fejre guldbryllup (strofe 10). Greven døde dog blot tre år senere af nervefeber, mens hun overlevede ham med 32 år, som hun anvendte på “trofast og kjærlig at frede om hans Minde”, dvs. søgte at holde hans idealer højt ved filantropisk arbejde (►Nielsen 1925, s. 35 og 39).
Billedsprog
✂ Sangen rummer mange vellykkede poetiske billeder. Første strofes “Videslet” (dvs. Lejrekongens rige) inkorporerer Holsteinborg i den sjællandske forhistorie, faktisk helt tilbage til sagntiden, selv om godset ikke kan føre sin historie længere tilbage end til 1357 (►Bobé 1944, s. 650). Holsteinborg bliver et mønster på både trosudøvelse (strofe 5) og verdslig glæde (strofe 7). “Maien” i strofe 2, som er det, der plantes, gror og til sidst springer ud, bliver i løbet af sangen både til konkrete planter og religiøs eller uddannelsesmæssig afgrøde. I lyset af greveparrets mange landsbrugs- og forstmæssige tiltag bliver digtets plantemetaforer også konkrete og afspejler parrets virke. Samtidig kan kærmindernes blå farve afspejle himlens blå (strofe 7), ligesom naturens nattergalesang sætter hjemmeandagternes salmesang i perspektiv (strofe 4). Vindskibelighed og fromhed hyldes som to sider af samme sag i strofe 6.
✂ Hen mod slutningen tjener flere optativer, dvs. formuleringer i ønskemåde, til at underbygge fremtidshåbet: velsigne (strofe 8), vokse og blomstre (strofe 9) og genlyde, forklares og prise (strofe 10). Disse ord understreger brugen af vækstmetaforer i samklang med et religiøst ordforråd, som fx også findes i strofe 6.
Inspiration, metrik og melodi
✂ Sangen har ti 8-linjede strofer, der er opbygget af firfodsjamber med skiftevis mandlig og kvindelig udgang. Grundtvigs melodiangivelse er “Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme”. Denne sang, som har overskriften ►“Fødelands-Kiærlighed”, blev i sin tid skrevet af 👤Thomas Thaarup som et fædrelandsdigt (►Thaarup 1782). Både Grundtvigs og 👤Thaarups sange opererer med en relation mellem landskaber og deres indbyggere. Den metriske form med forholdsvis lange verslinjer tillader brede penselstrøg med sætningsopbygninger, der nærmer sig prosasprogets, idet omkring halvdelen af verslinjerne hos Grundtvig består af et dobbeltsyntagme, der kan fremsiges i én vejrtrækning. I ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng skrev Grundtvig: “👤Thomas Thaarup var maaske den eneste Navnkundige, som med digterisk Anlæg, forenede en gudelig og hjertelig Stemning” (►1812, s. 347 f.). Denne karakteristik kan uden videre føres tilbage på netop Grundtvigs sølvbryllupsdigt.