✂ Mel. ►Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme.

1

✂ 530 (PS) Hvor let med Sang sig Fuglen svinger
Fra 📌Videslet i höien Sky,
Hvor ►Maien lys paa Green udspringer,
►Kjærminden blaaner i dens Ly:
I 📌Sællands gamle Böge-Skove
►Fuldmangen Borg med Æren stod,
Hvor ►Dannished paa Tro og Love
Var herlig stædt og fæsted' Rod.

2

✂ En bedre Fugl end den i Skoven
Sig her ►nedlod og svang i Sky,
Og under bedre Dugg fra Oven
Blev Stammen höi og skjöd paa Ny,
Og Blomster bedre værd at binde
Med Perlesnor i Mindekrands,
De blaaned' yndefuldt derinde,
Som Dyder smaa i Himmelglands.

3

✂ Nu ikke meer vi har den Glæde,
At möde tit det skjönne Syn
Af Christendom paa ►Herre-Sæde
Og ►Dal-Blik under Bjerge-Bryn,
►Saa under Regn og Dugg fra Oven
Er Böge-Stammen lysegrön
Nu tit den ►feireste i Skoven,
Og Fuglesang den bedste Bön!

4

✂ 3 531 (PS) Men Fromhed gik dog ei til Grunde
Og uden Tröst er ei vor Sorg;
Thi hist og her i Böge-Lunde
Sig hæver dog endnu en Borg,
Hvor ►Maien i de dunkle Sale
Er yndig fremfor den i Vang,
Og meer end ►Slag af Nattergale
Er Aften-Psalmens dybe Klang.

5

✂ Og 📌Holsten-Borg er En af Disse,
Er, til sin Ære, af de Faa,
Hvor ►end man har den Tro: det Visse
Er kun hvad evig kan bestaae,
Og holder sig, som Klogskab byder,
Da til det Visse fremfor Alt:
Til Naadens Dyb og christne Dyder,
Til Höihed ►under lav Gestalt.

6

✂ Man skatter da, hvad end der skrives,
Tilgavns den dyrebare Tid,
Som alt for god til at fordrives,
Som værd at nyttes ret med Flid:
Man planter da og vander troelig
Hvad evig höstes Frugter af,
Lad komme seent, man siger roelig,
Naar kun det blomstrer paa vor Grav!

7

✂ I Tidens Löb da ►og oprinder
For ►Ædlinger en Höitidsdag,
Da Jorden blaaner af Kjærminder,
Og Bögen toner Brude-Flag:
4En Dag, som den Sölvbryllups-Morgen,
Vi byde rört velkommen her,
Med Glædesbud til 📌Holsten-Borgen,
Med Krands for stille ►Herrefærd.

8

✂ 532 (PS) Ja rört vi byde den velkommen,
Med Mindet om ►fuldmangen Daad,
Udsprunget klart af Christendommen,
Nu under Smil, nu under Graad,
Og ►lydt vi bede: Gud ►velsigne
Den ►Adel-Stamme i vor Skov,
Saa Grenene maae Roden ligne
Og sprede vidt dens gode ►Lov!

9

✂ Ja, Ægtepar i ►Adelskjæde
►Alt gjennem fem og tyve Aar!
Hver Daad forrente sig i Glæde,
Hvormed I lindred' ►bange Kaar!
Det ►voxe hvad I planted' troelig,
Som Pilen sat ved Bækkens Rand,
Og ►blomstre, naar I slumre roelig,
Som Hjerteskud i Livets Land!

10

✂ Hver Bön, I sendte til det Höie,
►Gjenlyde södt i Psalme-Stil,
Hver ædel Taare i Jert Öie
►Forklares til et Engle-Smil!
Og, tækkes det den ene Vise,
Da gid, om fem og tyve Aar,
I Lövspring Eder Sangen ►prise,
Med Brude-Krands om sölvgraa Haar!