↩ De tre sidste strofer spørger, hvornår helte af hans format igen vil blive set “paa vor Jord” (strofe 48, vers 5)? Svaret er, at de afdøde heltes jordiske og åndelige legemer først må genopstå. Hvilken genopstandelse Grundtvig hentyder til, er ikke klart. Beskrivelsen minder umiddelbart om de dødes genopstandelse ved Dommedag i ►1 Kor 15,35-53. Imidlertid giver det i forfatterskabet bedre mening, at de afdøde heltes ånder ikke først vækkes til live ved genopstandelsen, men gennem en langt tidligere vækkelse af folkeånden. Gennem krønikerim som ►“Christoffer Columbus” forsøgte Grundtvig at bidrage til denne historisk-poetiske vækkelse (se indledningen til Grundtvigs ►Krønike-Riim, afsnittet “Poesi og historie”).