Grundtvig, N. F. S. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

193

Tillæg.

Morgen-Suk.

No. 63.

1

Nat, Søvn og Slum og Seng far vel,
Det dages flux i Øster!
Til Bøn, til Bøn, min kjære Sjæl,
Suk til den Gud, Dig trøster!

2

O Lysets Fader, Livets Soel,
Med Søn og Aand tillige,
See fra Din høie Himmel-Stoel
Ned til vort Jorde-Rige!

3

Lad Lyset i Din Kirke boe!
Lad Ordets Lys og Støtte
Ledsage os i 👤Christi Tro,
Til vi til Himlen flytte!

4

194Oplys Du Kongens Hjert' og Sind,
Hans Sværd som Lynild blive,
Gjør hver hans Fjende synlig blind,
En stadig Fred os give!

5

Lys og, o 👤Jesu, for min Fod,
At jeg skal ikke falde,
Men at jeg varer Kjød og Blod
For Syndens Sukker-Galde!

6

Lad Dine Engle mig ved Haand
Igjennem Verden lede,
Og udi Sygdoms haarde Baand
Mig Lægedom berede!

7

Gid jeg saaledes leve maa
I hver en Tid og Lykke,
Jeg kan ved Livets Aften faae
Det lyse Hoved-Smykke!

195

Aften-Suk.

No. 64.

1

Dagen nu sin Afsked tager,
Natten ham af Landet jager;
Jeg vil knæle, 👤Jesu sød,
Og mit Suk op til Dig sende,
At Du til mig vilde vende
Fred og Sundhed, Liv og Brød!

2

Giv Din Kirke Ro og Glæde!
Lad i Kongens Sal og Sæde
Ingen Modgangs Skygge gaae!
Lad ethvert bedrøvet Hjerte,
Og hver Christen i sin Smerte
Lys og Lindring fra Dig faae!

3

Lad mig og, o 👤Jesu, hvile,
Fri fra Synds og Dødens Pile,
Tag mig i Din' Arme fat,
196Saa vil jeg i Morgen sjunge
Denne Lov-Sang med min Tunge:
👤Jesus var min Soel i Nat!”

Bøn før Maaltidet.

No. 65.

1

Vor Disk og Dug er alt bered,
O Gud, for Din Barmhjertighed
Velsigne disse Gaver saa,
At vi kan Legems-Styrke faae!
Gud mætte Hver, som hungrig er,
Og Suk for Brød til Himlen bær'!
Giv Fred og Frugtbarhed om Land!
Velsigne Jorden, Luft og Vand!
Bevar vor Christen-Øvrighed!
Giv os vor Næring af vor Sved!
Bespiis vor Sjæl med Livsens Brød,
Som 👤Jesus tjente med sin Død!

197

Bøn efter Maaltidet.

No. 66.

1

Hav Tak, o Gud, vor Skaber-Mand,
For Næring udaf Land og Vand!
Hav Tak, o 👤Jesu, for Din Død!
Hav Tak, Du rette Livsens Brød!
Tak Hellig-Aand, oplys vort Sind,
Og Gud til vore Hjerter bind!
Gud, tænk Du paa os arme Smaae,
Som i Dit Forsyns Øie staae!
Du veedst, hvordan vor Lykk' og Brød
Skal skjæres for os til vor Død,
Giv Lykke, Helbred, Liv og Gavn,
Og Salighed i 👤Jesu Navn!

De Levendes Land.

No. 67.

Mel. Far, Verden, far vel!

1

O, deilige Land,
Hvor Jord har ei Torne, og Tid har ei Tand,
198Hvor Blomsten ei blegner, ei lægges paa Skaar,
Hvor Høsten omfavner den smilende Vaar,
Hvor Aften og Morgen, med Middagens Glands,
Gaae altid i Dands!

2

Livsalige Land,
Hvor Glasset ei rinder med Graad eller Grand,
Hvor Rosen ei falmer, og Fuglen ei døer,
Hvor Lykken er klar, men ei skinnende skjør,
Hvor dyrt ikke kjøbes til Krone paa Baar'
De snehvide Haar!

3

Forjættede Land!
Du hilses i Morgenens speilklare Strand,
Naar Børnene skimte din Lignelse skjøn,
Og drømme, du findes hvor Skoven er grøn,
Hvor Barnet kan dele med Blomst og med Siv
Sin Lyst og sit Liv!

4

O, flygtige Drøm,
Om Evigheds-Øen i Tidernes Strøm,
199Om Glædens Guld-Tempel i Taarernes Dal,
Om Halvgude-Livet i Dødninge-Sal,
Med dig fra de Fleste henfarer paa Stand
De Levendes Land!

5

Skalkagtige Drøm!
Du skinnende Boble paa Tidernes Strøm,
Forgjæves dig Skjalden med Mund og med Pen,
Af glimrende Skygger vil skabe igjen;
Naar Skyggen er ligest, da hulke de Smaae,
Som stirre derpaa!

6

Fortryllende Drøm,
Om Evigheds-Perlen i Tidernes Strøm,
Du gjækker de Arme, der søge omsonst,
Hvad Hjertet begjærer, at skabe med Konst,
Saa varigst de kalde, hvad sikkert forgaaer
Som Timer og Aar!

7

O, Kjærligheds Aand!
Lad barnlig mig kysse din straalende Haand,
200Som rækker fra Himlen til Jorderigs Muld,
Og rører vort Øie, med Fingre som Guld,
Saa blaalig sig hæver, bag buldrende Strand,
Det deilige Land!

8

O, himmelske Navn,
Som aabner for vores din hellige Favn,
Saa Aanden, usmittet, kan røre ved Støv,
Saa grønnes kan atter det visnede Løv,
For dig vil jeg knæle saa dybt i mit Leer,
At Gud mig kun seer.

9

O, Klippe-Elv god,
Som raader paa Helsot vidunderlig Bod,
Saa Dødningen dukker, og stiger paa Stand,
Gjenfødt til at boe i de Levendes Land;
Hver Tanke mig fødes, et aandeligt Liig,
Jeg døbe i Dig!

10

O, Vidunder-Tro,
Som slaaer over Dybet den hvælvede Bro,
201Der Iisgangen trodser i buldrende Strand,
Fra Dødninge-Hjem til de Levendes Land;
Bo lavere hos mig, du høibaarne Gjæst,
Det huger dig bedst!

11

Letvingede Haab,
Gudbroder, gjenfødt i den hellige Daab!
For Reiserne mange til Landet bag Hav,
For Tidender gode, for Ring og for Stav,
Lad saa mig dig takke, at Glæde jeg seer,
Naar Haab er ei meer!

12

O, Kjærlighed Selv,
Du rolige Kilde for Kræfternes Elv!
Han kalder Dig Fader, som løser vort Baand,
Al Livs-Kraft i Sjælen er Vift af din Aand,
Dit Rige er der, hvor kun Død finder Trods:
Det komme til os!

13

Vor Fader saa huld!
Du gjerne vil throne i Templet af Muld,
202Som Aanden opbygger i Midlerens Navn,
Med rygende Alter i Menneske-Favn,
Med Himmellys-Bolig af Gnisten i Løn,
Til Dig og Din Søn!

14

O, Christelighed!
Du skjænker vort Hjerte hvad Verden ei veed;
Hvad svagt vi kun skimte, mens Øiet er blaat,
Det lever dog i os, det føle vi godt;
Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord,
Hvor Kjærlighed boer!

15

Livsalige Drot,
Som græder for Hadet, og smiler ad Spot!
O, vær Du vort Hoved, o, vær Du os Alt,
Da vorde vi Kæmper i Dværge-Gestalt,
Da Guddommen lever, og bygger og boer
I Hytter af Jord!

16

O, herlige Lodd,
At leve, hvor Døden har mistet sin Brodd,
203Hvor Alt, hvad der blegned', skal blomstre paa Ny,
Hvor Alt, hvad der segned', skal løftes i Sky,
Hvor Klimpen af Jorden: de Levendes Lyst,
Er Klippen i Bryst!

Hjerte-Suk.

No. 68.

1

Søde Gud, din Engle-Skare,
Fader og os Smaae bevare!
Ja, forlad os, Fader milde,
Hvad vi gjorde, som var ilde!
Hjælp os saa vi vorde fromme,
Saa vi i din Himmel komme,
Smile sødt i Engle-Favn:
Hør Du os i 👤Jesu Navn!