Grundtvig, N. F. S. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

183

Kirkens Klage-Maal.

No. 60.

(See den 55de Dav. Ps.)

1

O, havde jeg Vinger og var jeg en Fugl,
Da flyve jeg vilde og bygge i Skjul,
I Løn og Ly,
Ja, bygge min Rede
Paa vildene Hede,
Langt borte fra Bulder og Gny!

2

For længe jeg bygged', hvor Taarnene staae,
Hvor Murene Kreds om Paladserne slaae,
I stor Uro,
Hvor Fjenderne fnyse,
Hvor Hjerterne fryse,
Hvor pralende Blomster kun groe.

3

O, vee mig, for Venskab og Troskab jeg fandt!
Med Taarer for Perler mit Time-Glas randt,
184Til Haar blev graat!
Mig svege de Svorne,
Mig svege de Baarne,
Og Vennerne byde mig Spot!

4

Du Kongernes Konge, som boer over Sky,
Gjør nu efter Næde ei længer Du Ny
Med Skaber-Magt? –
Er Tant det med Trøsten,
Med Glæden om Høsten,
Hvor Sæden med Graad er nedlagt? –

5

Saa sukker i Støvet den fremmede Gjæst,
Som haver paa Jorden for glædelig Fest
Nu Fastedag,
Har bygt over Bjerge
For Kæmper og Dværge,
Har selv over Hoved ei Tag.

6

Fra Himmelen høit kom den Engel herned,
Paa Læben han bærer den evige Fred,
185I Livets Ord;
Men Faa det kun fatte,
Og Færre det skatte;
Thi Død er nu Trøsten paa Jord!

7

Ja, hører det Himle og væmmes derved!
Den Høiestes Afkom nu søger sin Fred
I Tomheds Skjød;
Dem laaner kun Styrke
Det yderste Mørke,
Dem trøster den evige Død!

8

Dog Engel med Ordet om Faderens Ja!
O, gjør dig ei Vinger at flyve herfra!
Opløft Din Røst!
End Gnisterne ulme,
End Hjerterne svulme,
End savnes den evige Trøst!

9

Lad straale, lad sjunge det hellige Sværd!
Lad mægtig det lyne mod Døden især,
186Som Livets Ord!
Med Lovsang i Munden
Sig maier da Lunden,
Og Klipper end smelte i 📌Nord!

10

Ja, høit det skal lyde, som hviskes i Løn:
Hvorhen skal vi gaae fra Guds eenbaarne Søn,
Gjenløser bold?
Kun Ham blev det givet
At skjænke os Livet,
Vor 👤Jesus, vor Soel og vort Skjold!