Vandringen til 📌Emaus.
►No. 38.
✂ Mel. Jeg veed et evigt Himmerig.
✂
326
(GSV4)
►Hvor ►lifligt er det dog at gaae
►Med 👤Jesu Ord i Munde,
Hans Liv, Hans Død at tænke paa,
Og alt Hans Værk ►begrunde►!
✂
►Uventet Glæde, ►angenem,
De to Disciple ►finge,
Da sammen fra 📌Jerusalem
Til 📌Emaus de ►ginge►!
✂
►Om 👤Jesu Kors, Hans Død og Grav
Var deres Vandrings-Tale,
Som dem et Smerte-Minde gav,
Det ei de kunde ►svale►.
✂
►Men 👤Jesus var dog i den Nød
Saa ganske nær tilstede►,
►At Han, de ►tænkte være død,
Var ►standen op med Glæde►.
✂
120►Men Blindhed dem i Øine sad,
Saa de Ham ikke kjendte►,
►Før Han om Sig hvert ►Skriftens Blad
Til ►Grund-Forklaring vendte►.
✂
►Du blev dog, 👤Jesu, som de ►bød,
►Der det ad Aften lakked',
Og blev saa ►kjendt, ►den Tid Du Brød
Tog i Din Haand og ►takked'►!
✂
►Da ►kjendte de den Himmel-Glød,
Som dem i Hjertet rørte,
►Der om Sin Lidelse og Død
Han ►Skriftens Ord ►udførte►.
✂
►De vendte saa med Glæde hjem,
Guds Under-Værk at ære,
Og ►ginge til 📌Jerusalem,
De Andre ►og at ►lære►.
✂
O 👤Jesu, o, Du veed jeg gaaer,
►Din Pillegrim og ►Borger,
I disse korte ►Verdens Aar
Fuld af titusind' ►Sorger!
✂
121
328
(GSV4)
Dig vandrer jeg saa gjerne med,
Opstandne 👤Jesu lille!
Til Himlen jeg i Dine ►Fjed
Saa gjerne følges vilde!
✂
O, følg dog med, jeg slipper ei!
O, ►drag mig, naar jeg ikke
Saa ►fyrig er paa Himlens Vei,
►Hvor Torne Foden stikke!
✂
Maaskee min Aften-Stund er nær,
I Ungdom eller ►Alder,
O, vær mig Lys med lifligt Skjær,
Naar Aften-Duggen falder!
✂
Saa skal jeg grandt, o 👤Jesu kjær,
Dig og Din Fader kjende,
O, gid kun ►saa min Vandrings-Færd
Var kommen vel til Ende!