Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

Idet jeg derfor vedkjender mig den Overbeviisning, at 👤Jesus Christus er i Gaar og i Dag den Samme, og at altsaa den gode Gjerning i Hans Menighed maa fuldføres af og i den samme Aand, som har begyndt den, vedkjender jeg mig tillige den, at alle Former og Skikkelser, som ere Tidernes Værk, maae omskifte og vexle med VI dem, for at kunne levende besjæles af Herrens Aand og bidrage til den Forvandling fra mindre til større Klarhed, som skal være Christi Menigheds herlige Lodd, og hvem der om begge Dele er enig med mig, vil vist ogsaa finde Samlingen efter Evne valgt og indrettet derefter, som er Alt hvad jeg i denne Henseende fornuftigviis kan ønske eller vente. De, der enten vil have en ny Christendom, eller holde stivt paa en gammel Form, der i mine Øine er forældet, har jeg ikke stræbt at tækkes, og maa da ei heller sørge over at mishage, og naar Man udelukkende holder fast ved den kirkelige Eenhed, som det giver, at have een Herre, een Tro, een Daab, een Gud og een Aand, da har Man unægtelig Apostolisk Medhold.