Grundtvig, N. F. S. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

👤Jesu Lovsang.

No. 25.

Mel. Som en Hjort med Tørst befangen.

1

Hører til, I høie Himle,
Hører til, I Engle-Chor!
Hører til, I Folk, som vrimle,
Slægt, som Jorderig' beboer!
Hører, hver som høre kan,
Hver, som Sands har og Forstand!
Alt det, som har Aand og Øre,
Lave sig nu til at høre!

2

👤Jesus, o vor 👤Jesus sjunger!
O, en meer end Engle-Sang!
Tier alle Engle-Tunger!
👤Jesu Røst lad have Gang!
82Himlens hele Harmonie
Sættes nu i Melodie
Ved vor 👤Jesu Mund og Hjerte,
Før Ham Døden skulde smerte!

3

O, Du Guds Apostel-Skare!
O, hvor Eders Hjerte-Grund
Maatte sig med Fryd opklare,
Der I tog af 👤Jesu Mund
Isra-els Halleluja,
Priste Gud for Frelse fra
Det ægyptisk' Aag og Plage,
Og for Canans Fryde-Dage!

4

Ja, o søde Himmel-Sanger!
Du har vel opladt Din Røst
For al Verdens Folk og Fanger,
Takket Gud for denne Trøst:
At de skulle Frihed faae,
Og udi Guds Rige gaae,
Ved Dit Fængsel, Død og Smerte,
Og ved Sukket fra Dit Hjerte!

5

O, hvor søde Himmel-Toner
Der dog paa Din Tunge laae!
83Du, som Verdens Synd forsoner,
Sang, ret som Du Døden saae!
👤Adam gik af 📌Paradiis,
Græd for Herrens Vredes Riis,
Du igjen med Sang oplukker
Himlens Dør, – og Slangen sukker!

6

Stem Du nu mit svage Hjerte,
Stem min Tunge, Sjæl og Aand,
Saa jeg sjunger om Din Smerte!
Drei mig med Din Guddoms-Haand,
Saa Din Lov-Sang blive maa
Alt, hvad Sjælen nynner paa,
Saa jeg drive kan og dræbe
Døden, med Din Død paa Læbe!

7

Syng min Sjæl, og lad det høre,
Der er Glæde i din Graad,
For det klang dig sødt i Øre:
Slangen mistet har sin Braad
Syng om Ham, som for dig leed,
Meer end nogen Engel veed!
Tro og syng, saa skal du stige
Syngende til Himmerige!