Grundtvig, N. F. S. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

79

Den hellige Nadveres Indstiftelse.

(Efter 1 Cor. 11.)

No. 24.

Mel. 👤Jesu søde Ihukommelse.

1

Fra Herrens egen Mund og Ord,
Og fra Hans Naades rige Bord
Har jeg annammet det, jeg her
Leverer Eder, En og Hver.

2

Det er Hans Nadvers Sakrament,
Hvori Hans Kjærlighed blev kjendt,
At Han sig hen i Døden gav,
Og vandt os Liv udi Sin Grav.

3

Udi den Nat, Han blev forraadt,
Af Vold og Uret undertraadt,
Da stifted' Han Sin Nadver' ind,
Oplod Sit Guddoms-Hjert' og Sind.

4

Da tog Han Brødet i Sin Haand,
Velsignede det med Sin Aand,
Brød det og sagde: Tager det,
Og æder nu en Himmel-Ret!

5

80Det Brød Mit sande Legem' er,
Som bliver offret for Enhver,
I derved mindes skal min Død,
Saatidt I æder dette Brød!

6

Han tog og Kalken ligesaa,
Velsignelse den lagde paa,
Og sagde: Drikker her Mit Blod
I Viin, som er en Naade-Flod!

7

O drikker Alle, lædskes nu,
Og kommer Mig derved ihu,
At Jeg drak ud med bredfuldt Maal
For Eder Dødens bittre Skaal!”

8

O 👤Jesu, gjør det ved Din Aand,
At dog Guds egen Kraft og Haand
Berede kan mit Hjerte saa,
Jeg værdig kan til Alters gaae!

9

Bestyrk Du selv min svage Tro!
Ryd Vantro af mit Hjertes Bo,
Saa jeg, til evig Salighed,
Slet Intet uden 👤Jesum veed!

10

81Du med Dig selv mig saa foreen,
At Synd og Nød og Dødsens Meen
Os aldrig mere skiller ad,
Saa døer i Dig jeg fro og glad!