↩ Uagtet det nu var soleklart, at jeg godt kunde have Ret i min Paastand om den Clausenske Lærdoms Uforenelighed med Stats-Kirkens, og med de gammeldags Christnes Tro, hvorom ►aabenbar hele ►Kirkens Gienmæle dreiede sig, om jeg end i Overilelse havde brugt aldeles upassende Udtryk om Prof.s Adfærd ved Fremsættelsen af denne sin Lærdom; uagtet det var soleklart for mig og alle Andre, ►syndes det dog længe at være skjult for Prof., thi ved enhver ny Protest mod hans indvortes Præstelærer-Kald i den Danske Stats-Kirke, beraabde han sig triumphe12rende paa en Dom, hvis Præmisser udtrykkelig sige, at Spørgsmaalet om hans Lærdom er slet ikke blevet undersøgt. Og da nu Prof., ►som sees af hans sidste Skrift, endelig har opdaget, at ►den Mortifications-Dom, han erhver 362 (US5) vede, og hundrede Saadanne, i Grunden ei hjalp ham det Mindste, da Beskyldningen for vrang Lærdom vedbliver at være lige høirøstet, lige ubehagelig, lige virksom til at skille ham ►ved gammeldags Christnes Tillid, 300 (VU3) da han endelig har opdaget, hvad jeg tænkde, ingen Student, end sige en Professor, kunde oversee, ►angrer det ham da, baade for Sagens, for hans og for min Skyld, at have ført mig en Injurie-Proces paa Halsen, der ►vel maaskee kunde skade mig, men aldrig gavne ham? Beklager han, der sætter saamegen Priis paa sit Embede, at hans Ubesindighed ►skildte mig ved mit, og beklager han, som den varme Talsmand for videnskabelig Frihed, at den hensigtsløse Proces ►skildte en agtet Skribent ved en Skrive-Frihed, han aldrig vitterlig misbrugde? Nei, ►det være langt fra, Prof. finder kun det Vrange deri, at jeg ikke blev straffet haardt nok, og at Regieringen vil tillade, at enten jeg eller Nogen, efter Dommens ►Datum, paastaaer at hans Lærdom er vrang, og utaalelig i den Kirke, hvortil gammeldags Christne og Lutheraner er bundne. Det Høieste han kan indrømme, er, at der, foruden ►hin Mortifications-Dom, maaskee kunde behøves en Besvarelse fra sagkyndige Mænd af det Spørgsmaal “om der i den angrebne Bog om ►Catholicisme og Protestantisme er gjort Brug af nogen Frihed, som ikke maa ansees 13at være den academiske Theolog ►uformeent i hans Virksomhed som Skribent.” Havde Prof. ►andraget herpaa istedenfor at stævne mig, da havde det ►vist nok været hans Stilling værdigt, og kunde maaskee ført nærmere til Maalet, end vi kan indsee, men i sig selv vilde det dog kun lidt forslaae, thi for det Første kom det meget an paa, ►enten den academiske Theolog var ►Privat-Docent, eller beskikket Præste-Lærer, for det Andet giør det en stor Forskiel, om der, som i 📌Preusen, er fem Universiteter for Fædre at vælge imellem, eller der, som i 📌Danmark, er kun eet eneste, og for det Tredie er Spørgsmaalet ikke om, hvad Frihed en Regiering vil give Præste-Lærerne til at criticere den Kirkes Lærdom de er sat til at forplante, men hvormegen der uden høieste ►Ubillighed og ►Samvittigheds-Tvang kan gives dem, saalænge Undersaatterne er bundne til Stats-Kirken.