↩ Ansøgningen, som blev støttet af ca. 160 personer, blev indleveret til kongen i slutningen af november 1831 af “tvende jevne, alvorlige og sindige Borgermænd”, sæbemester 👤J. Madsen og skomagermester 👤L.C. Aborre (►Lindberg 1836, sp. 510; ►Nygaard 1882 s. 52 f.). Ansøgningen var vedlagt erklæringer fra både Grundtvig og 👤Siemonsen, hvori de meddelte, at de var villige til at være præster for deres trosfæller, de gammeldags lutherske kristne. Grundtvig vedlagde desuden pjecen Om den Clausenske Injurie-Sag i håb om, at den kunne overbevise kongen om, at en adskillelse mellem de gamle lutherske kristne og “de Nymodens” var nødvendig, og at en sådan kunne foregå lempeligst ved at lade de gammeldags kristne gå (►Grundtvig 1836, sp. 523). Ansøgningen og erklæringerne blev senere optrykt af 👤Lindberg i ►Nordisk Kirke-Tidende i 1836 (se ►Madsen & Aborre 1836, ►Grundtvig 1836 og ►Siemonsen 1836).