↩ Idéen om de gammeldags kristnes udtrædelse af statskirken, som Grundtvig plæderede for i Om den Clausenske Injurie-Sag, blev snart fulgt op af handling. Allerede i foråret 1831 havde Grundtvigs tilhængere haft planer om at søge om tilladelse til at danne en fri menighed med Grundtvig som præst, men processen gik i stå, da Grundtvig tog afsted på sin tredje Englandsrejse i juni (se Grundtvigs breve til 👤Ingemann fra april 1831, hvori han redegør for disse planer og for sine grunde til at bryde med statskirken; ►Grundtvig & Ingemann 1882, s. 119-121 og 124-126). I efteråret blev idéen taget op igen. 👤J.C. Lindberg, som i september 1831 var begyndt at afholde private gudstjenester i sit hjem ‘Lille Rolighed’ nord for København (de såkaldte ‘kalkbrænderiforsamlinger’), tog initiativ til at ansøge kongen om tilladelse til at gå ud af statskirken og danne en fri luthersk menighed med Grundtvig og den slesvigskfødte 👤Lorenz Siemonsen som præster. Det var ønsket, at menigheden skulle holde til ved Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn (fra 1901: Christians Kirke), hvor 👤Siemonsen tidligere havde virket. Kirken var i løbet af 1820'erne kommet i økonomiske vanskeligheder, og medlemstallet dalede, hvorfor kirken stod til lukning og nemt kunne overtages af den nye menighed (►Baagø 1958, s. 157).