Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?

Vi har nu seet, at da 👤Luther reformerede i den Christne Kirkes Aand, falder Spørgsmaalet om hans Kirke-Reformations Fortsættelse sammen med det Spørgsmaal, om den Christne Kirkes Levnetsløb skal fortsættes, da dertil nødvendig hører, at Troen og Haabet skal være levende, og, naar de true med at hendøe, kraftig oplives. At Kirke-Døgnets Radicaler mene noget ganske Andet med hvad de kalde Reformationens Fortsættelse, Undergravning nemlig, og Nedbrydelse af den Christne Kirke, det have vi ingenlunde dulgt; men det kan vi naturligviis, som Christne, ikke ændse anderledes, end ved paa det Kraftigste at protestere derimod, i den Christne Kirkes Navn, og i Hans, som har lovet, at Helvedes Porte skal aldrig faae Magt med den, og som i atten Aarhundreder har stillet overflødig Borgen, baade for at det er hans Hjertens Me242ning, han dermed udtrykker, og at hos ham gaaer Ordet aldrig over Magten.