Grundtvig, N. F. S. Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?

yndlingsstykker; de ting, man holder mest af.

enkelhed; oprigtighed.

sædvanligvis.

er tåbelig; er meningsløs.

sædvanligvis.

vilje, overlæg.

undlade, afholde (mig) fra.

altid, bestandigt.

statsborgerlige; verdslige.

gået i stykker, bristede (gl. perf. part. af ‘briste’).

allerede.

statsborgerlige; verdslige.

afspærre; inddæmme.

åbenlyst.

dvs. idet.

sigter til De Femhundredes Råd og De Gamles Råd, der delte den lovgivende magt i Frankrig under Direktoriet (styret i Frankrig 1795-1799).

stof, der fremkalder gæring, utilfredshed, misfornøjelse.

fremstilling, redegørelse.

uopretteligt, ubodeligt.

væddekamp, konkurrence.

statsborgerlige; verdslige.

håndhæve, gøre gældende.

sigter til professorer, doktorer og magistre.

øvrighedspersoner, fx dommere.

stolede på, regnede med.

at der ikke.

dvs. kursen.

vovehalse; dumdristige personer (nedsættende).

modarbejdet, obstrueret.

sigter til professorer, doktorer og magistre.

sig.

pinefuld, mærkbar; evt. følsom.

sigter formentlig til de såkaldte dissenters, dvs. protestanter, der ikke bekendte sig til statskirken.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 5.992, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.728.

sigter til professorer, doktorer og magistre.

leve af det rene ingenting, jf. ordsproget hos ►Mau 1879, nr. 5.486, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.600.

statsborgerlige; verdslige.

almene, generelle.

omkalfatrende.

kannibalerne; brugt (spøgende) om grusomme, barbariske, hidsige mennesker.

inddele.

afklare, forklare.

Hof- og Stadsretten var en domstol i København 1771-1919.

erklæret.

samlingspunkt.

dvs. fonten.

rigtignok; ganske vist.

forbilledet.

ganske vist.

alle vegne.

bemærke.

indstiftelsesordene ved nadveren.

tildeles.

drik (imperativ pluralis).

sigter til Konstanzkoncilet, et kirkemøde, der fandt sted i Konstanz (eller Kostnitz) 1414-1418. På mødet stadfæstede man den såkaldte konciliarisme, en kirkepolitisk opfattelse, ifølge hvilken forsamlingen af biskopper og højt betroede gejstlige i et kirkemøde besidder den højeste myndighed i kirken. Samtidig fordømte man reformatoren 👤Jan Hus.

tilhængere af 👤Jan Hus.

tildeles.

åbenlyst.

det vil sige.

fadervor, jf. ►Matt 6,9-13.

dag eller tid, hvor Gud kommer til syne; her også: gudstjenestens dag (søndag).

embedet som forkynder af evangeliet, især som præst.

åbenlyst, tydeligt.

ganske vist.

Brugt som udtryk for forhold, der er gamle og dårlige og trænger til fornyelse; her: katolicismens tro, lærdom, vaner og traditioner. Jf. også ►Matt 16,6 og ►1 Kor 5,7.

sikkert.

ganske, helt.

nok.

tilhængere af 👤Jan Hus.

allerede.

sigter til professorer, doktorer og magistre.

tåler; tillader.

endnu.

trådte frem.

det vil sige.

åbenlyst, indlysende nok.

sikkert.

forunderlige, underfulde.

lovprise.

meget.

ser på, tager i betragtning.

tjen (imperativ pluralis).

👤Jesus (vokativ).

synligt.

egl. talemåde om en, der rydder op hos sig; udrensningsfest. Hentyder nok især til billedstormen, dvs. den udryddelse af helgenbilleder i kirkerne, der fandt sted i reformationstiden.

råbene, brølene.

udrensning.

Brugt som udtryk for forhold, der er gamle og dårlige og trænger til fornyelse; her: katolicismens tro, lærdom, vaner og traditioner. Jf. ►1 Kor 5,7.

selvudnævnte.

udrensningen.

hovedsag, væsentligste del.

åbenlyst.

hovedbygning (i modsætning til de øvrige bygninger i en gård, der i middelalderen var lavet af træ el. bindingsværk).

selvudnævnte.

sigter til pavens såkaldte nøglemagt, dvs. hans fuldmagt til at “binde eller løse synden” og således muliggøre eller lukke adgangen til Gudsriget, jf. ►Matt 16,19.

udrensningen.

godt, helt og aldeles.

udrensede.

hovedbygning (i modsætning til de øvrige bygninger i en gård, der i middelalderen var lavet af træ el. bindingsværk).

åbenlyst.

skændes, strides.

underfuld.

uforgængeligt, varigt.

udrensningen.

renses ud.

udrensningen.

få skikkelse, tage form.

et emne.

hovedbygning (i modsætning til de øvrige bygninger i en gård, der i middelalderen var lavet af træ el. bindingsværk).

udrenselse.

karaktersvage, holdningsløse personer.

bekæmpe.

åbenlyst.

bekæmpe.

sædvanligvis.

(lide) overlast.

sådan.

uden at se sig for; uden omtanke.

sigter til pavens status som 👤Kristi statholder el. stedfortræder på jorden.

dvs. pavedømme.

sigter til de rationalistiske teologer i samtiden.

uden at se sig for; uden omtanke.

bandlyses.

dvs. vrøvle.

sigter til professorer, doktorer og magistre.

befriet for.

bragt til ophør; skaffet af vejen.

skaber, frembringer.

bedre el. mere end; lige så godt som.

udtryk brugt om forældres overdrevne, ufornuftige kærlighed til deres børn.

til spotpris.

bandlysning.

på.

misforståelse.

frem i.

velbegrundet; velfunderet.

evne, færdighed.

betydning.

udtalelse, hvormed en magthaver (i kraft af sin myndighed) egenmægtigt bestemmer noget; ufravigeligt påbud.

åbenlyst, tydeligvis.

rigtigt.

modsagde el. modbeviste man åbenlyst sig selv.

åbenlyst.

brugt som udtryk for noget meget omfattende og plagsomt.

bekæmpes.

bekæmper.

åbenlyst.

ler ad, gør nar ad.

bekæmper.

overlader det til ham at dømme.

redelige; respektable.

åbenlyse.

fornuftig, gyldig, saglig.

udskillelse; adskillelse.

adskillelse.

åbenlyst.

åbenlyst.

redelige; respektable.

med vilje tale tvetydigt el. indviklet.

åbenlyst.

dvs. modvilligste; trodsigste, frækkeste.

ganske vist, sandt nok.

trosfæller.

udveksle.

sigter til det, der for nuværende sker inden for kirken (nedsættende).

personer, som nærer radikale anskuelser, her: de rationalistiske teologer i samtiden.

overvinde, få bugt med; få magt over.

afgivet, sørget for.

i overflod, rigelig.

garanti, sikkerhed.

overgår ordet aldrig evnen, dvs. han lover aldrig noget, han ikke kan holde.

usædvanlig; overordentlig.

sondring; adskillelse.

personer, som nærer radikale anskuelser.

hebr., hærskarer. Herren Zebaoth anvendes som tilnavn til Gud i hans egenskab af kriger og konge i ►Det Gamle Testamente.

ganske vist, sandt nok.

skrivelser, hvorved man erklærer en anden fejde.

åbenlyst.

ganske vist, sandt nok.

samfundsmæssig.

blive klar, klares.

rigtignok, sandt nok.

åbenlyst, tydeligt.

retfærdig, rimelig.

dvs. skelsten, sten, der betegner el. markerer et skel.

betydning.

personer, der forfatter bøger (nedsættende).

føle.

velsagtens, formodentlig.

selvudnævnte.

til alt held, heldigvis.

forbilleder.

samfundsmæssige.

ledelsen, formandskabet.

stadigt, bestandigt.

dvs. syntes.

lagde sig efter; blev forfaldne til.

havde, førte med sig.

samfundsmæssige.

tilhængere af 👤Arius.

dyrkelse af afguder.

forunderligt, ejendommeligt.

dyrkelse af afguder.

antageligvis, sandsynligvis.

muslimerne.

trådte frem.

træde frem.

vingeskudt; stækket.

gang på gang; alligevel.

degenerationen, udartningen.

samfundsmæssige.

tillærte man sig, opøvede man sig til; vænnede man sig til.

ved anvendelse af trusler el. magt.

dvs. pavedømmet.

samfundsmæssig.

ødelægge, tilintetgøre.

dvs. pavedømmets.

verdslig (øvrigheds) magt.

udsugning, udbytning.

samfundsmæssigt; verdsligt.

hvad enten, uanset om.

tilhængere af 👤Jan Hus.

dvs. idet, eftersom.

embede som statholder; sigter til pavens status som 👤Kristi statholder el. stedfortræder på jorden.

samfundsmæssige.

selvudnævnte.

sigter til pavens status som 👤Kristi statholder el. stedfortræder på jorden.

åbenlyst, tydeligvis.

forbilledet.

ser på, tager i betragtning.

bekæmper.

åbenlyst, utvivlsomt.

have magt over, befale over.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

forgodtbefindende.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

fremstillede; udfoldede.

åbenlyst.

en kirke, der bygger på apostlenes lære, jf. ►Det Nye Testamente.

almen, universel.

dvs. pavedømmet.

åbenlyst, helt klart.

Socinianismen var en antitrinitarisk bevægelse (dvs. en bevægelse, der forkastede treenighedslæren), som i det 16. og 17. århundrede bredte sig i Europa.

samfundsmæssig.

Socinianismen var en antitrinitarisk bevægelse (dvs. en bevægelse, der forkastede treenighedslæren), som i det 16. og 17. århundrede bredte sig i Europa.

kvækernes lære.

fordanskning af Episcopal Church, betegnelse knyttet til den anglikanske kirke.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

forgodtbefindende.

den apostolske trosbekendelse.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

almen, universel.

iagttagelse.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

på forunderlig måde.

ganske vist, sandt nok.

tilpasse sig.

behov.

syntes.

som om.

bemærke; tage hensyn til.

påbyder, pålægger.

fremstille, gøre rede for.

skildre.

enhed.

er enige.

er enige.

udbredt.

åbenlys.

dvs. hvor vidt, hvor langt.

generation; tidsrummet svarende til aldersforskellen mellem to slægtled, dvs. ca. 30 år.

har gavn af.

gælde, anses, regnes.

adskillelse.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

optaget i, omfattet af.

skelsår, egl. den alder, hvor en person er voksen og moden nok til at træffe beslutninger og tage ansvar for sine handlinger.

åbenlyst.

sandsynlighed.

hvilke(t).

adskillelse.

samfundsmæssigt.

garantien, sikkerheden.

adskillelsen.

både privat og offentligt; jf. det hemmelige og åbenbare skriftemål, hvoraf det sidste var offentligt i den forstand, at det foregik i kirken for hele menigheden (afskaffet i 1767).

påbyder.

fordres, kræves.

dvs. syntes.

sig.

åbenlyst.

trosfrihed.

sig.

samfundsmæssige.

dvs. formentes.

frihed til i sin forkyndelse at fremsætte den opfattelse, man anser for den dogmatisk rette.

vilkår for at blive ordineret som præst.

velbegrundede; velfunderede.

adskillelse.

samfundsmæssigt.

taget fat på det.

dvs. idet, eftersom.

trosfriheden.

bestemt, helt sikkert.

knyt jer ikke på uheldig vis til; gå ikke i spand med (imperativ pluralis passiv af ‘misparre’). Jf. ►2 Kor 6,14 i ►Bibelen 1992: “Træk ikke på samme hammel som”.

fællesskab.

i ►Det Nye Testamente en betegnelse for Satan (kaldes også Beliar).

gøre.

gå (imperativ pluralis).

udskil jer (imperativ pluralis).

rør (imperativ pluralis).

samfundsmæssigt.

det at være borger.

den oprindelige kirke, urmenigheden.

tirrede, ophidsede.

samfundsmæssige.

undtagen.

det at være borger.

åbenlyst.

huse, rumme; ernære.

læskende drik; i overført betydning: noget oplivende, styrkende.

åbenlyst.

må tro (optativ).

samfundsmæssige.

åbenlyst, tydeligvis.

forblive, blive ved.

forøge.

styre deres sager selv; følge deres eget hoved.

fremstilling, redegørelse.

åbenlyst.

hvad enten; (uanset) om.

åbenlyst.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

uden at se sig for; uden omtanke.

åbenlyst.

baglæns gang; forværring.

pavedømme.

den gejstlige stand; teologerne.

bestemme.

pavedømme.

åbenlyst.

skal el. bør tænke (optativ).

på grund af; til fordel for.

hverken.

statssamfundets, det verdslige samfunds.

udformning.

åbenlyst.

dvs. rygstød, støtte.

mæglere; formidlere.

statssamfundet, det verdslige samfund.

hals- og håndsret, dvs. uindskrænket magt.

nuværende.

bandlysning.

Superintendent var tilsynsembedet i protestantiske kirker. I Danmark kaldtes biskopperne efter Reformationen og frem til 1700-tallet for superintendenter. I tyske evangeliske kirker er generalsuperintendent et gejstligt embede mellem superintendent og en konsistorial kirkeledelse.

belærer; behersker, styrer.

pavedømme.

statssamfundet, det verdslige samfund.

afvises, forstødes.

uvurderlig.

ulmende utilfredshed, misfornøjelse med bestående sociale el. politiske forhold o.l.

helt sikkert, med sikkerhed.

bærer det guddommelige scepter. Mulig allusion til ►Hebr 1,8.

undtagen.

helte, krigere.

skærer kød så vel som klæder; skærer kød, som om det var klæder. Hentyder formentlig til forskellen mellem det ydre og det indre, dvs. her måske: skærer det indre lige så let som (el. som om det var) det ydre.

ind til øjet, dvs. hullet i midten af møllestenen.

nuværende.

fremtidige, kommende.

nutidige, nuværende.

må kaldes (optativ).

må tro (optativ).

værdighed; inderlighed; patos.

dæmper; får til at høre op.

ængstelse; angst.

dvs. mønt.

giv (imperativ pluralis).

bølger (som) i jordskælv.

slider, værker.

afvises; forstødes.

dvs. rygstød, støtte.

fremtræder, viser sig.

fortabte.

det jordiske, livet i timeligheden.

i himlen.

jf. fx fredshilsenen fra Gud i den aronitiske velsignelse, der lyses sidst i den danske folkekirkes højmesse: “Herren løfte sit ansigt mod dig / og give dig fred” (►4 Mos 6,26). I de synoptiske evangelier er fred ligesom Guds rige et udtryk for fred i en udvidet betydning, der omfatter retfærdighed, velsignelse, helbredelse og frelse.

almen, universel.

sjælelig ro, ligevægt pga. god samvittighed.

høj så vel som lav.

tydeligt, åbenlyst.

forbillede.

statssamfundet, det verdslige samfund.

samfundsmæssige.

studier; litterære sysler.

åbenlyst.

almenvellet.

beseglingen af det; garantien for det.

forklarelse, afklaring; forvandling (til en højere form).

statssamfundet, det verdslige samfund.

tydeligst, mest åbenlyse.

verdenshistorier.

dvs. ukrudt.

personer af fornem slægt; fremragende eller ædle personer.

professorernes, doktorernes og magistrenes.

ringe; tåbeligt.

sædvanligvis.

studier; litterære sysler.

sigter til ►Luthers lille Katekismus (1529) eller ►Luthers store Katekismus (1530).

dvs. lånte.

dvs. hårdt.

oldkirken, dvs. den kristne bevægelse i perioden fra aposteltiden frem til 500-tallet.

uddrager; fremstiller.

almen, universel.

retfærdig; rimelig.

her: epistler.

oldkirken, dvs. den kristne bevægelse i perioden fra aposteltiden frem til 500-tallet.

bispesæder; bispestole.

lært fra sig; forkyndt.

akademis, universitets.

håndhæve, værne om.

samfundsmæssig.

embede som 👤Kristi statholder; sigter til pavens status som 👤Kristi statholder el. stedfortræder på jorden.

lærd eller videnskabeligt pedanteri (baseret på ringe viden).

forgængelige; tomme.

flygtigt, kortvarigt.

almen, universel.

indtræffer.

åbenlyst.

her formentlig: trosbekendelsen.

tvivlsomme.

apostolisk plante, dvs. noget, som er grundlagt af apostle.

her: ►Bibelen.

berøring, kontakt.

lader det være uafgjort; lader det passere.

hylde, smigre; ofre til.

hyldede, smigrede; ofrede til.

ifølge, i henhold til; som følge af.

ledelsen, formandskabet.

lat., ‘den største brobygger’; ærestitel tildelt den regerende romerske kejser, egl. den øverste blandt ypperstepræster i den romerske republik. Siden 400-tallet katolsk betegnelse for paven.

farvet på ny, her formentlig i betydningen: det samme hedenskab bare i en ny udgave.

her: Det Østromerske Rige.

akademi, universitet.

virksomhed som skolemester (nedsættende).

virksomheden som skolemester (nedsættende).

særlig.

gejstlig stand.

dvs. vrøvler.

udtalelser, hvormed en magthaver (i kraft af sin myndighed) egenmægtigt bestemmer noget; ufravigelige påbud.

påtvinge.

åbenlyst, utvivlsomt.

sigter til montanismen, en oldkirkelig retning grundlagt i 150'erne i Lilleasien af 👤Montanos fra Frygien, der som Helligåndens talsmand skulle give de kristne en sidste og endegyldig belæring om sandheden.

inkarnation.

dårligt anbragte el. indrettede.

frakende retten el. adgangen til.

dvs. kuskede, hersede el. kommanderede med; undertvang.

allerede.

samlinger af dekreter, her: samlinger af pavebreve (buller) med retsstiftende karakter, som tager stilling til omstridte spørgsmål.

ofte; altid.

lat., ‘den største brobygger’; ærestitel tildelt den regerende romerske kejser, egl. den øverste blandt ypperstepræster i den romerske republik. Siden 400-tallet katolsk betegnelse for paven.

umistelige; dyrebare.

guddommelig påvirkning; inspiration.

stadigt stigende.

åbenlyst.

som et overdraget embede fra.

med fri hånd, uden hjælpemiddel el. forbillede (her nedsættende).

overopsyn.

ordsprog, jf. ►Mau 1879, nr. 3.352, og ►Grundtvig 1845, nr. 1.022.

dvs. syntes.

lærdom; studier.

sædvanligvis, som oftest.

det jordiske, livet i timeligheden.

lat., symbol, her: trosbekendelse.

modbevist, bevist som værende urigtigt.

velbegrundede.

sigter til et af de bedst kendte eksempler på dokumentfalsk. Ifølge brevet gav kejser 👤Konstantin 1. den Store ca. 330 pave 👤Sylvester 1. og hans efterfølgere kejserlig rang, Lateranpaladset som ejendom og herredømme over Rom og rigets vestlige provinser. Dokumentet blev brugt til at hævde pavens herredømme over Rom og Italien og hans ret til at udnævne kejsere. Gavebrevet er formentlig produceret i det pavelige kancelli mellem 750 og 800.

modbevis, gendrivelse.

den oprindelige kirke, urmenigheden i Jerusalem.

anmærkninger med fri hånd, dvs. uden hjælpemiddel el. forbillede (her nedsættende).

eksegesens.

overopsyn.

dvs. pavedømmets.

som om.

alt sammen.

faldet ned fra himmelen.

urimeligt, uretfærdigt.

sondring; adskillelse.

godtgøre, bekræfte rigtigheden af.

dvs. pavedømmet.

åbnedes.

skrift, der værner el. forsvarer.

åbenlyst.

ganske vist, sandt nok.

åbenlyst.

bekæmpede; benægtede.

ikke.

benægtede.

indstiftelsesordene ved dåb og nadver.

fremstilling, redegørelse.

frelsesordenen, teologisk udtryk til beskrivelse af Guds frelsesplan og til angivelse af frelsens enkelte elementer. Den lutherske tankegang bygger bl.a. på ►Rom 8,29-30, der ordner den guddommelige nådes virkninger i det enkelte menneske: kaldelse, oplysning, omvendelse, retfærdiggørelse, fornyelse, livsfællesskab med og lydighed over for 👤Kristus.

allerede.

i nogen tid; i temmelig lang tid.

åbenlyst.

må lade (optativ).

bekendte.

ikke.

de personer, som nærer radikale anskuelser, her: de rationalistiske teologer i samtiden.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

hverken.

indstiftelsesordene ved dåb og nadver.

lat., ‘ifølge Herrens overlevering’, dvs. overlevering, der kan føres tilbage til 👤Kristus.

trosbekendelsen; den mundtlige overlevering.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

trosbekendelsen; den mundtlige overlevering.

sikkert, uomtvisteligt.

vilje, overlæg.

sikkert, uomtvisteligt.

tydeligt, åbenlyst.

ganske vist.

højlydt; i alles påhør.

åbenlyst, utvivlsomt.

(juridisk el. moralsk) forpligtende gyldighed.

tildeles.

reglen for, hvad man skal tro; dogmet.

tildeles.

den oprindelige kirke, urmenigheden i Jerusalem.

naragtigt optrin; narrestreg.

undtagen.

åbenlyst, indlysende nok.

tildeler.

tildelte.

gøglere, taskenspillere.

tildelte.

åbenlyst.

ikke.

åbenlyst, indlysende nok.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

sigter formentlig i bred forstand til ►Det Nye Testamente.

bekæmpe; benægte.

kan være (konjunktiv).

overlevering.

i nogen tid; i temmelig lang tid.

sædvanligvis; alle vegne.

dvs. tillagte.

indstiftelsesordene, jf. ►Matt 26,26-29.

tildeles.

åbenlyst, klart og tydeligt.

indstiftelsesordene, jf. ►Matt 26,26-29.

den gejstlige stands; teologernes.

indstiftelsesordene ved dåb og nadver.

ændre.

hvis.

fremstilling, redegørelse.

markant, tydelig.

indstiftelsesordene ved dåb og nadver.

frit, uden hjælpemiddel el. forbillede (her nedsættende).

dvs. pinte.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

hverken.

dvs. jødedommen.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

her formentlig: apostlenes kirke, urmenigheden i Jerusalem.

fællesskab.

tillægge, pådutte.

fællesskabet.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

åbenlyst, indlysende nok.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

sikkert.

synligt; iøjnefaldende.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

her formentlig: apostlenes kirke, urmenigheden i Jerusalem.

åbenlyst, tydeligvis.

sigter til epistlerne i ►Det Nye Testamente.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

et flygtigt blik.

fast, sikker.

sigter til epistlerne i ►Det Nye Testamente.

frit, uden hjælpemiddel el. forbillede (her nedsættende).

sigter til epistlerne i ►Det Nye Testamente.

mandigt, tappert.

går ud på et.

kan vi let.

den guddommelige indskydelse, beåndelsen.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

ganske vist, sandt nok.

fremstilling, redegørelse.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

reglen for, hvad man skal tro; dogmet.

udtalelser, hvormed en magthaver (i kraft af sin myndighed) egenmægtigt bestemmer noget; ufravigelige påbud.

frit, uden hjælpemiddel el. forbillede (her nedsættende).

iagttagelse.

sandelig, helt sikkert.

fællesskab.

redeligt.

åbenlyst, helt klart.

åbenlyst.

fællesskabets.

frelse.

åbenlys.

åbenlyst.

opklares, udredes.

åbenlyst, direkte.

forgodtbefindende.

dvs. pavedømmet.

bestemt, utvivlsomt.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

fremstilling, redegørelse.

frelsesordenen, teologisk udtryk til beskrivelse af Guds frelsesplan og til angivelse af frelsens enkelte elementer. Den lutherske tankegang bygger bl.a. på ►Rom 8,29-30, der ordner den guddommelige nådes virkninger i det enkelte menneske: kaldelse, oplysning, omvendelse, retfærdiggørelse, fornyelse, livsfællesskab med og lydighed over for 👤Kristus.

hverken.

åbenlyst, indlysende nok.

bekendelsesskrift.

åbenlyst, indlysende nok.

i endnu mindre grad.

trossamfundet.

trossamfundet.

tænkte over; tog hensyn til.

fordømte; erklærede for kættere el. kætterske.

fællesskabet, fælleslivet.

fordømmelse; det at erklære for kættere el. kætterske.

trossamfund.

ganske vist.

frelsesmidler, sakramenter.

almene, universelle.

forening, fællesskab.

udelukkelse hhv. fra sakramenterne el. fra menigheden.

med risiko for ellers at miste.

broderfællesskab.

føre, bringe.

gå til alters, modtage nadverens sakramente.

indstiftelsesordene ved nadver.

fadervor, jf. ►Matt 6,9-13.

sigter til den aronitiske velsignelse, jf. ►4 Mos 6,24-26. Siden Reformationen bruges den aronitiske velsignelse i Danmark ved gudstjenestens afslutning, før sidste salme.

dag eller tid, hvor Gud kommer til syne; her også: gudstjenestens dag (søndag).

embedet som forkynder af evangeliet, især som præst.

åbenlyst.

selvrådig; egensindig.

gøre; dele.

afkrogs-kirke, her formentlig: fuskeragtig el. andenrangs kirke.

adskillelse.

trossamfund.

en, der forårsager kirkesplid og adskillelse.

her: graderne el. nuancerne i det kirkelige fællesskab.

her formentlig: den på apostlenes oprindelige lære beroende kirkes.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

regler for, hvad man skal tro; dogmer.

helt sikkert, givetvis.

giver løn, lønner.

at rette sig strengt efter; strengt at håndhæve.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

regel for, hvad man skal tro; dogme.

åbenlyst, uden tvivl.

den mundtlige overlevering; forkyndelsen.

den gejstlige stands; teologernes.

den mundtlige overlevering; trosbekendelsen; forkyndelsen.

ytring, udtalelse.

her formentlig: ►Bibelen.

sædvanligvis, som oftest.

begrundet.

den gejstlige stand; teologerne.

indstiftelsesordene ved dåb og nadver.

åbenlyst, indlysende nok.

udrede, opklare.

her formentlig: ►Bibelen.

bekæmpe; benægte.

her: ►Bibelen.

åbenlyst.

den oprindelige kirke, urmenigheden i Jerusalem.

sikkert, sandt.

uvurderlige.

trådte frem.

forunderlige, underfulde.

bor.

åbenlyst.

urimelig, uretfærdig.

åbnedes.

inden for.

undtagen.

fællesskabets, menighedens.

åbenlyst.

nuværende.

åbenhjertighed i ens udtalelser; åbenmundethed.

den mundtlige overlevering; trosbekendelsen.

åbenlyst, tydeligt.

trossamfunds.

følg (imperativ pluralis).

åbenlyst, tydeligt.

den mundtlige overlevering; trosbekendelsen.

trossamfund, menighed.

her: ►Bibelen.

bekæmpe.

her formentlig: den kirke, som bygger på apostlenes oprindelige lære.

her: ►Bibelen.

forgodtbefindende.

trossamfunds.

bestemmer de på rette måde.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

skader, nedbryder.

bekæmpe; benægte.

bekendelsesskrifter, dvs. de skrifter, der rummer kirkens grundlæggende troslære.

gå klar af, komme (i god behold) bort fra.

som det sømmer sig.

åbenlyst.

statssamfundet, det verdslige samfund.

åbenlyst.

statssamfund, det verdslige samfund.

tilpasser.

svalegangene, altanerne; pulpiturerne.

ikke.

åbenlyst.

kæmper mod sit fædreland; begår landsforræderi.

frikendelse el. det at modtage syndsforladelse og gøres værdig til det evige liv. Som teologisk betegnelse udtrykker retfærdiggørelsen den begivenhed, hvorved det syndige menneske får skænket nyt liv i tro på og tillid til, at Gud i 👤Kristus har gjort alt, hvad der er nødvendigt for frelsen, som mennesket derfor ikke skal gøre sig fortjent til.

udtryk, der bruges om venskabs- el. kærlighedsforhold.

åbenlyst.

mægtige.

sigter til pavens såkaldte nøglemagt, dvs. hans fuldmagt til at “binde eller løse synden” og således muliggøre eller lukke adgangen til Gudsriget, jf. ►Matt 16,19.

bispestaven, pavestaven, symbolet på pavens værdighed.

sigter til epistlerne i ►Det Nye Testamente.

prøvet, lutret; bevæget.

fordanskning af Episcopal Church, betegnelse knyttet til den anglikanske kirke.

selvudnævnte.

foran.

sigter til den krans, som placeres på taget af en ny bygning i forbindelse med rejsegildet.

sigter til den såkaldte pavekrone el. tiarakrone, dvs. den kegleformede hovedbeklædning med tre kroner over hinanden, som paven bærer ved særlige lejligheder.

afkrogs-kirke, her formentlig: fuskeragtig el. andenrangs kirke.

👤Zwinglis kirke, dvs. den reformerte kirke.

henviser til 👤Jesus Kristus.

byggede.

dvs. ski.

dybder.

dvs. spand, der er et mål for, hvor langt man kan spænde med hånden fra tommelfingerens spids til lillefingerens, når fingrene spiles ud; selve hånden som måleredskab.