Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes?

See, dette var den Lutherske Reformation, og naar der nu spørges, om den skal fortsættes, da maae vi Christne strax, uden videre Betænkning, svare: ja, naturligviis; thi Livet i Herrens Menighed skal jo ikke blot vedligeholdes, men voxe i Reenhed og Kraft, til det bliver som Hans eget paa Jorden, og Lyset skal ei blot holdes tændt, men forvandles fra Klarhed til Klarhed, og overskinne Jorden; og jo meer vi overveie Sagen, des klarere bliver det os, hvor høit vi trænge til en Fortsættelse af den Lutherske Reformation i strængeste Forstand, da det christelige Liv aldrig for menneskelige Øine har været nærmere ved at uddøe, eller det christelige Lys ved at slukkes af sig selv, end i Slutningen af det attende Aarhundrede. Om der 154virkelig i det Nittende, som vi synes, er levet og er blusset Noget op, som kan hævde sig det store Hæders-Navn af Herrens Liv og Lys, maa Tiden vise, men det veed jeg, at det christelige Haab, der lever i mig, har reist sig som en Dødning fra Lig-Baaren, og at det Lys, som fryder mit Øie, selv naar jeg seer hen til Dødens Skygge-Dale, som ei kan undgaaes, er oprundet for mig som en nedgaaet Soel fra Havets Skiød, og det veed jeg fremdeles, at, Man kalde det hvad Man vil, og lee derad saa høit Man kan, jeg har dog i Frelserens Kirke gjort 👤Josvas Ord til mine: tjener I Andre kun hvad Guder I tykkes, jeg og mit Huus, vi vil tjene Herren: vi vil tjene vor Herre 👤Jesus Christus, som er undfanget af den Hellig-Aand og født af 👤Jomfru Maria, og vi vil tjene Ham som vore christne Fædre, som 👤Morten Luther og 👤Ansgar, som 👤Augustinus og 👤Irenæus, som 👤Paulus og 👤Johannes, kort sagt, som den gamle Discipel, der skal ikke døe, men synge gladelig: kom, Herre 👤👤Jesu! naar Skyerne skinne af Hans Faders Herlighed, og Han kommer øiensynlig igien at dømme Levende og Døde!