↩ Om ►de Høilærde kan forstaae det, veed jeg ikke, da det er gammelt i den Christelige Huusholdning, at ►hvad der er aabenbart for de Umyndige er en Hemmelighed for ►de Høilærde, men i mine Øine er det soleklart, at 👤Morten Luther var en mageløs Kirke-Reformator af Guds Naade, fordi han fandt, at hvad den Christne Kirke fattedes var ingenlunde en ny Tro, eller Nyt af noget Slags, men Liv og Lys i den ældgamle Tro og Indretning, og fordi han fandtes ligesaa dygtig som villig til at afhjelpe Savnet. Herren har nemlig bygget sin Kirke ikke af døde, men af ►levende Stene, og ►lider ingen Tilbygninger, som altid blive Røver-Kuler: men desuagtet var dog hans Kirke i Tidens Løb blevet hartad steendød, da den Gnist af Liv, der ►end var tilbage, misbrugdes til at giøre Røgelse paa Afguds-Altre. Da ►opstod 👤Morten Luther, som Man aandelig vaagner op af Dvale, opstaaer fra de Døde, og lod 👤Christus lyse for sig, og fik af Ham det store Ærende, han saa tro153lig røgtede, i Herrens Navn at vække de Sovende, opvække de Døde, og lære dem at ►see Lys i Herrens Lys, at ►leve af det Brød, som kom 286 (US) ned fra Himmelen, og at tage Salighedens Kalk af Hans Haand, ►hos hvem Livets Kilde er. En saadan Reformation, ►det er Fornyelse, der er som Liv af Døde, det er ►aabenbar den Eneste, der kan finde Sted i 👤Christi Kirke, og at en Saadan timedes den ved 👤Morten Luther, det er saa ►vist, som at ►i ham begyndte Apostlerne igien at tale Guds ►underlige Ting med Folkenes Tunger, med hans Psalmer begyndte Menighederne paa Ny at ►love Herren paa det Tungemaal, som de var fødte, og kunde udtrykke sig levende i, ved ham blev ►den Hellige Skrift igien den christelige Læse-Bog for Herrens Folk, hvortil den var bestemt, og fra hans Dage begyndte klarlig de Troende, som fulgde ham, et nyt Levnets-Løb, vel ikke saa reent og kraftigt som det ældgamle, men dog kiendelig renset, virksomt, elskeligt og frugtbart paa christelig Oplysning.