↩ Naar nu den verdslige Øvrighed vil give en Lærdoms-Forskrift i den Christne Kirke, da kan den enten giøre det paa egen Haand, med Pavelig Anmasselse af det ►👤Christi Statholderskab, der kun tilkommer den Hellig-Aand, eller i Forening med Biskopperne og andre berømte Kirke-Lærere, paa en Geistlig Rigs-Dag, som er mindre stødende, men ei mere fyldestgjørende, naar det skal være en Regel for alle Christne; thi det ligger i Sagens Natur, hvad Apostlerne 👤Peder og 👤Povel ogsaa udtrykkelig indskiærpe, at hverken maa Geistligheden være Troens, eller Biskopperne Geistlighedens Herrer! Det Sidste skedte imidlertid, som vi veed, og med Lande-Modet eller Conciliet (Raads-Forsamlingen) i 📌Nicæa, under 👤Constantin den Store, begynder en Række af geistlige Rigs-Dage, der, fra Begyndelsen til Enden, har været en glimrende Kamp-Plads for Politik og ►Skole-Fuxeri, men en stor Ulykke baade for Kirken, for Staten, og selv for Skolen, der dyrt har maattet betale den ►forfængelige Ære, den derved ►øiebliklig vandt.