↩ 309 (US) Det kan ►vist nok ikke feile, at allevegne den Tid engang vil komme, da den Christne Kirke aldeles maa tabe sit Udseende af en Stats-Indretning, og trække sig tilbage i sig selv, som fra Begyndelsen, og den Tid er allerede kommet paa ethvert Sted, hvor enten Regieringen opkaster sig til Herre over Troen i Stats-Kirken, eller hvor Mængden af Folket er kied af Christendommen; thi der vil det ringe for alle Christnes Øren, hvad Aanden ved 👤Apostelen siger til Menigheden: ►►Misparres ikke i Spand med de Vantroe, thi hvad Fællesskab er der mellem Retfærdighed og Uret, hvad ►Samfund mellem Lys og Mørke, hvad Overeensstemmelse mellem 👤Christus og ►Belial, eller hvad har den Troende at ►skifte med den Vantro! ►Gaaer derfor ud af deres Kreds, og ►fraskiller eder, siger Herren, og ►rører intet Ureent, saa vil jeg tage imod eder, (med aabne Arme) og jeg vil være eder en Fader, og I skal være mine Sønner og Døttre, siger den alraadende Herre! Det maa skee engang før Domme-Dag, siger jeg, thi kun tilbagetrukket fra Verden, og ►borgerlig død i den, kan 👤Christi Menighed renses og helliges til det himmelske ►Borgerskab, der udmærker ►Arilds-Kirken i 📌Jerusalem, men det skal gaae med 👤Christi Kirke i den ny Verden, som det gik med ham selv i den Gamle, under hans jordiske Levnets-Løb, saa det er et Spørgsmaal, om dens Time er kommet! ►Herren vidste nemlig ikke blot sin 269Død forud, men vidste, at derfor var han kommet, at han som Hvede-Kornet skulde døe, men hverken slog han dog sig selv ihjel, heller ikke ►opirrede han sine Fiender til at giøre det, han blev kun ved at tale Sandhed, og at giøre sin Faders gode Gierninger, ►indtil Hykleren blev kied af at følge, og 250 (VU) ►Ondskaben kæk til at fælde ham! Det gjorde Herren, og han har ►givet os Exemplet, for at vi skal træde i hans Fodspor, saa vi blive ved at giøre timeligt Gavn, som Hans Børn, der ►lader sin Soel opgaae over Onde og Gode og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige, indtil Man ei længer vil taale det, indtil vi ei længer kan undgaae den ►borgerlige Død, ►uden ved at fornægte Herren, eller, hvad der er det Samme, sætte ham i Classe med Løgn-Propheterne, hvis Lærdom er baade Ja og Nei, ligesom ►Herren, da han stod for Raadet, kun havde Valget imellem, at nægte han var 👤Christus den levende Guds Søn, eller dømmes til Døde.