Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Politiske Betragtninger med Blik paa Danmark og Holsteen

Det er nemlig ikke Hr. 👤Lornsens Flyve-Blad, der i mine Øine ligner mere en Stile-Øvelse over et vigtigt Spørgsmaal af vore smaa Forfattere til Artium, end et mandigt Ord; ikke heller blot Hr. Syndikus 👤Klenzes velskrevne Indlæg i Forfatnings-Sagen, skiøndt det siger langt mere; men det er Alt hvad nys er skrevet, baade for og imod, som her i Grunden løber næsten ud paa Eet, og Alt hvad jeg desuden veed om de Dannedes Mening i 📌Holsteen, Alt, hvoraf jeg slutter, at Holstenerne er virkelig opsatte paa at faae en standsmæssig Forfatning, og at have saa lidt som mueligt med 📌Danmark at skifte. Da de nu fra Arilds-Tid har havt noget Saadant, der kun sov hen i forrige Aarhundredes Syvsover-Dage, og er dem lovet igjen af en vel mageløs ordholden Konge, vil de sagtens snart see deres Ønske tildeels opfyldt, hvad i det Mindste jeg ikke fristes til at misunde dem, men da de, det være sig nu af uegennyttig Kiærlighed, eller af blot Egennytte, finde, de ikke kan leve constitutionel lykkelig, uden at dele deres Lykke med 📌Slesvig eller 📌Sønder-Jylland, saa er her et tvivlsomt Spørgsmaal, der ikke længer kan staae ved sit Værd, men maa besvares med Ja 62eller Nei, og kan lettelig besvares til alle tre Parters Utilfredshed, saa vi vel maatte ønske det besvaret efter 📌Slesvigs Ønske, thi da blev aabenbar i det Høieste kun een af Parterne og kanskee slet ingen utilfreds.