↩ Herom er vi da ogsaa i Grunden alle enige, men i den sidste Tid er det blevet Skik at betragte Skrive-Friheden som en sammenvoxet Tvilling med Rigs-Dagen, hvoraf den Ene maa føre den Anden med sig, og det har gjort megen Skade, baade fordi Regieringer, der intet havde mod Skrive-Friheden i sig selv, blev den ugunstige for Rigs-Dagens Skyld, og fordi Folk, der ikke brød dem stort om Rigs-Dagen i sig selv, dog ønskede den for Skrive-Frihedens Skyld. Det er imidlertid ►aabenbar en Vildfarelse, da Man ikke blot kan tænke sig de to Ting adskilte, men hinanden modsatte, uden at Nogen af dem derved taber det Mindste af sin Eiendommelighed. At en Rigs-Dags ærede Medlemmer ligesaavel vil have Lov til at føre Pennen, som at bruge Munden efter Behag, og at de ikke har det Mindste imod, Man skriver dem efter Munden, det er naturligt; men at de ikke kan lide, Nogen vil giøre Nar ad hvad de sige, eller tage sig den Frihed at bevise, Landet var meget bedre tjent med, ingen Rigs-Dag at have, det er ogsaa naturligt, og Man kunde derfor ligesaa godt sige, at Skrive-Friheden fulgde nødvendig med Mo43narchiet, thi hvilken Monarch vil ikke selv have Skrive-Frihed, og give Alle frit Forlov til baade at sige og skrive, de er aldeles enige med Ham.