LII. Den Christne Tro.
✂
Jeg er saa underfuld en Magt,
Hvor ret jeg kom til Live,
At Pennen, selv med Aand i Pagt,
Ei klart det kan beskrive!
✂
Usynlig er jeg, fremfor Alt,
Og dog saa nem at kiende,
132Som om i himmelhøi Gestalt
Jeg saaes til Verdens Ende!
✂
►Vel fremmed, paa hver Plet af Jord,
Man fundet har min Stemme,
Dog overalt, hvor Sandhed boer,
Jeg har i Grunden hjemme!
✂
30
(VU)
Som den Eenbaarne, jeg af Muld
Kun Tidsel har og Nælde,
►En Torne-Krands, og Korsets Bul,
Hvortil jeg mig kan hælde!►
✂
Men overalt, hvor gode Ord
Kan gode Steder finde,
Jeg skaber ►Mark, i Syd og Nord,
Hvor Melk og Honning rinde!
✂
Og naar jeg misted hvad, af Jord,
Jeg ►syndes kun at have,
Da blev min Magt og Ære stor,
Ved mine Venners Grave!
✂
►Jeg ►Verden altid var forhadt,
Og ►bar kun Torne-Krone,
Men aldrig stod jeg dog forladt,
Og aldrig faldt min Throne!
✂
34
(GSV1)
Med Sølv og Guld min ►Kæmpe-Trop
Jeg frister ei og fæster,
Men siger blot: Guds Fred! stat op,
Og sid blandt Kongens Giæster!
✂
258
(US)
Det Ord, i attenhundred Aar,
Befolket har mit Rige,
133Skiøndt altid paa min Kirke-Gaard
Et Kors var Himmel-Stige!
✂
Min Gaade er ►et Guddoms-Ord,
Som skaber hvad jeg nævner►,
►Som fylder Dale trindt paa Jord,
Og Klipperne udjævner►!
✂
31
(VU)
Med Det indvier jeg min Daab,
Velsigner jeg mit Bæger,
Saa ►hist udspringer Livets Haab,
Og ►her det vederkvæger!
✂
Med Det jeg skaber gode Kaar,
For mine ►Kæmper lave,
Saa de kan lee ad Bane-Saar,
Og springe over Grave!
✂
►Med Det jeg skaber Viin af Vand,
►Og 📌Paradis af ►Ørke!
Med Det jeg skaber Lys om Land,
Mens Verden raaber: Mørke!
✂
Mit Rige kaldes Christenhed,
►Og Herren kiender Sine,
Skiøndt ingen Mand paa Jorden veed,
Hvormange der er mine!
✂
Kun det er klart, de er det ei,
Som ei mig vil bekiende,
Og at jeg løi, ifald min Vei
Gik ei til Verdens Ende!
✂
35
(GSV1)
Men dog, saa vist, som Sandhed kun
Med Ord kan Alt beseire,
134Er Sandhed Ordet i min Mund,
►Og Gud i mine Leire!
✂
Jeg trodsed Dumhed, trodsed Kløgt,
Og Verdens Aand i Vælde,
Og Verdens Lyst, og Dødens Frygt,
Jeg trodser Aar og Ælde!
✂
259
(US)
Jeg laae i Dvale mangen Gang,
Men blev ei Orme-Føde,
►Og aldrig bølged nogen Vang,
Hvis ikke Sæden døde►!
✂
Lad hvisle kun i Orme-Gaard,
At nu jeg er lagt øde!
Jeg kroner ligefuldt mit Aar,
Med Frugtbarhed og Grøde!
✂
32
(VU)
Ja, op jeg staaer, som Ax i Vang,
Som ►Mai i Bøge-Skove,
Og prægtig, under Fugle-Sang,
Som Gylden-Soel af Vove!
✂
At Lyset er mit Klædebon,
At Korset er min Ære,
Og at ►mit Ord er Liv og Aand,
Det skal da Verden lære!
✂
36
(GSV1)
Det kiendes skal, naar, som en Soel,
Jeg straaler brat med ►Størke,
Adspredende, fra Pol til Pol,
Alt Hedenskabets Mørke;
✂
►Opvækkende de tørre Been
Til Liv af 👤Jakobs Grave,
135Fremlokkende af Stok og Steen
En deilig Blomster-Have►;
✂
Udstraalende den Herres Glands,
Som ►aabenbar kun døde,
For at med ►Livets Rosen-Krands
►Jord-Klimpen Ham kan møde!
✂
Ja, ►naar Han kommer i det Blaa,
Da er mit Værk tilende,
►Hvad Troende i Speilet saae,
Skal Salige erkiende►!
✂
►Om Han end tøver, troe Ham dog!
Han Ingen har bedraget,
Som, trods al ►Prat om Billed-Sprog,
Paa Ordet Ham har taget!