Grundtvig, N. F. S. Krønike-Riim til Børne-Lærdom med Indledning og Anmærkninger

XLVIII. 📌Skotland.

1

Al Verden kiender 👤Walter Scott,
Min Knøvhed med det Samme,
Thi Alt hvad han har malet godt,
Det sidder i min Ramme!

2

122Det er just ellers ikke rart,
Undtagen til at male,
At huse Folk af stridig Art,
Som Pikte er, og Gale!

3

For Syn staae Bjerge immer bedst,
Og de er mit det Meste,
Og Skygge-Helt paa Taage-Hest
Er yndet af de Fleste;

4

Desaarsag er i 👤Fingals Huus
Man allevegne hjemme,
Imens om 👤Vallas, og om 👤Bruus,
Kun Faa har nogen Stemme!

5

Der var engang en Tyve-Drot,
Som stjal den Skotske Krone,
Og flytted til sit Røver-Slot
Min Ædel-Steen fra 📌Skone!

6

Den Dag, da 👤Christ paa Korsets Træ
Udsoned Alles Brøde,
I 📌Bervik han slog Folk som Fæ,
Saa Stenene blev røde!

7

Hos mig den Drot sædvanlig hedd:
Han med 👤de lange Skanker;
Vil Nogen vide hvad jeg leed,
Til Helved gaae hans Tanker!

8

Da 👤Vallas drog, i 📌Clydes-Dal,
Sit lange Sværd af Balgen,
Men fandt, at 📌Skotlands Ridder-Sal
Endnu kun var i Galgen!

9

123Forhadt af dem med Hjelm og Skjold,
Forladt af dem i Nøden,
Forraadt han kom i Bødlens Vold,
Som dobblede med Døden!

10

Men 👤Robert Bruus var Lykken huld,
Da ret han kom i Aande,
Med Samt det prude Kæmpe-Kuld,
Som godt ham gik tilhaande!

11

Tyrannen fnøs, men Hælsot brat,
Dog standsed ham i Farten,
Og Karl mod 👤Bruus ei for sin Hat,
Var 👤Edvard fra 📌Caermarthen!

12

Ved 📌Bannokborn da stod et Slag,
Der mindes skal saa længe,
Som Solen, paa Midsommers-Dag,
Beskinner Skotske Drenge!

13

Der Kæmper sank for Skotte-Lee,
Som Brægner, og som Skræpper,
Og Ridder-Sporer før maaskee
Blev aldrig maalt i Skiepper!

14

I Øre godt da Luren klang,
Og Ild der gik af Staalet,
Saa deraf blev en Helte-Sang,
Om 👤Bruus paa Moders-Maalet!

15

Den gjorde 👤Jon af 📌Aberdeen,
Mens ny end var den Handel,
Og kæmped saa for Kongen fiin,
Med 👤Douglas, og med 👤Randel!

16

124Hvor 👤Makbeth med den røde Haand,
Sig lader see for Penge,
Der udebliver 👤Banchos Aand
Sædvanlig ikke længe;

17

Og hvis man ei har regnet feil,
Udspringer fra den Samme,
Som Skyggen i hans Konge-Speil,
Den blege Stuart-Stamme!

18

Den throned i trehundred Aar,
Og fik tredobbelt Krone,
Men throned som paa Dødning-Baar,
En Brøde at afsone!

19

En Piktisk, og en Galisk Rod,
Var der vel løst forbundet,
Af 👤Bruses vel med 👤Fingals Blod
En Draabe sammenrundet!

20

Da Stammen fældte, under Staal,
Sit Vandskud ved 📌Culloden,
Kun Ossianske Klagemaal
Udsprang af Klippe-Roden!

21

Med 📌England i tohundred Aar
Jeg deelde Krig og Drotter,
Men saae dog helst, at Kongens Gaard
Laae ei saa langt fra Skotter!

22

Det gamle Ord var talt med Vid,
Om Skotte-Kongens Throne,
Som stunde skulde immer did,
Hvor Stenen laae fra 📌Skone!

23

125Men 📌Edingborg alt overseer
Dog 📌London, paa en Maade,
I mange Dage Meget skeer,
Og Fremtid er en Gaade!