Grundtvig, N. F. S. Krønike-Riim til Børne-Lærdom med Indledning og Anmærkninger

XLV. 👤Napoleon Bonaparte.

1

Smaalig man i Cabinetter
Syslede med Spindel-Væve,
Ypped, jævned Børne-Trætter,
Plukked Giæs, og spilled Ræve,
Kaldte Skaktavls-Leg Idrætter,
Hvorved Bjerge maatte bæve:
Som i Sal, var glemt paa Vale
Det Gigantisk-Colossale!

2

Daaden i de gamle Tider,
Af Sesostris, 👤Alexander,
Mellem Døgnets Myg og Mider
Brød nu kun Bog-Ormes Pander;
📌Labyrinth og Pyramider
Glemdes over Tude-Kander,
108Timedes den største Ære,
Naar Kritiken lod dem være!

3

Da, paa Verdens-Skuepladsen,
Hæved sig Revolutionen,
Pludselig, med Taler-Bassen,
Blev gigantisk Franker-Tonen,
Som et Bjerg sig Folke-Massen
Vælted over Konge-Thronen:
Over Taarn, som over Tofte,
Over alle Høie-Lofte!

4

Bjerget Bro, med stolte Buer,
Lagde over 📌Maas og 📌Rhinen,
Vildt dog, som i Jette-Stuer,
Blod man kaldte Helte-Vinen,
Mistog, under røde Huer,
Krampe-Træk for Kæmpe-Minen!
Som Blod-Igel kun, desværre,
Kolossalsk var 👤Robespjerre!

5

Under ham jeg steg paa Valen,
Sank dog ei med ham i Kulen,
Vaagned pludselig af Dvalen,
Stak i Sky som Konge-Fuglen,
Slog og ned i 📌Alpe-Dalen,
Fældte Rytteren og Mulen,
Fløi, som Straaler gaae fra Sole,
Over 📌Lodi til 📌Arcole!

6

Sønder slog jeg da og sammen
Baade Keiseren og Paven!
I 📌Venedig Doge-Stammen
Jeg formælede med Graven!
109Over 📌Genua, med Gammen,
Brød for 📌Corsika jeg Staven,
Blev 📌Italiens Befrier,
Samled godt Dens Gallerier!

7

Vidt nu gik om Land mit Rygte,
Videre gik mine Tanker:
Hvad de gamle Jetter bygde,
Maale vilde jeg med Franker;
Det Gigantiske jeg søgde,
Da i Løn jeg letted Anker,
Stævnede, trods Crokodilen,
Stolt og djærv i Hug, til 📌Nilen!

8

Pyramiderne jeg skued,
Under franske Maale-Snore!
Godt mig vel 📌Cairo hued,
Dog min Hug stod til 📌Mysore,
Der, (hvormed kun 👤Tippo trued)
Selv 👤John Bull at giennembore,
Før paa Samorinens Throne
Smykked ham Stor-Moguls Krone!

9

Dog end styrer Folk og Sværde
Skæbnen, meer end eget Tykke,
Andensteds var Stort paa Færde,
Did mig vinked 👤Cæsars Skygge,
Over Britters Bølge-Giærde
Did bar Snekken 👤Cæsars Lykke!
Der og lønned Diademet
Løseren af Stats-Problemet!

10

Klavre kan fiirskaarne Britter,
Gaae til Tops paa Alp og Snekke;
110Knap dog Foxer eller Pitter,
Om for Een de gik end Begge,
Med min Tvær-Sæk Stien hitter,
Op og ned ad Klippe-Vægge,
Som til Æren var den rette:
Veien til 📌Marengos Slette!

11

Længe nok har 📌Preusen pralet
Af sin 👤Friedrich uden Mage,
I 📌Berlin har Hanen galet
For hans Mester mange Dage,
Der, som Franker-Idealet,
Med Forlov kun lod det brage,
Kom og gik med Hat og Kaarde,
Uindbudt, i Kongers Gaarde!

12

Ja, hvor er det Fastlands-Hjørne,
Hvor ei sporedes min Finger,
Hvor ei mine Keiser-Ørne
Stak i Sky, og slog med Vinger,
Hvor ei, selv blandt vilde Bjørne,
Om min Daad end Drapen klinger!
Mig indskrænked kun, som Jorden,
Strand i Vest, i Syd og Norden!

13

Britter blegned bag Canalen,
Trodsed dog paa Orlogs-Stavne,
Fnøs, da Penne-Strøg i Salen
Lukkede dem alle Havne,
Sørged for, at ei paa Valen
Værk og Glands jeg skulde savne,
Lured trædsk paa Jovis-Fugle
I den Spanske Røver-Kule!

14

111Stolt jeg dem dog Ryggen vendte,
Giæsted Ørken med de Kiække,
Blegned ei, da 📌Moskau brændte,
Blinked ei for Odd og Egge!
Buen kun, som Skæbnen spændte
Kunde Ørnens Vinger stække,
Fælde ham med Iistap-Pilen,
Som ei sank for Torden-Kilen!

15

Frost og Snee-Fog, Storm og Hunger,
Sammensvor sig mod de Bolde,
Gade-Viser rask besjunger
Tabte Næser, Tæer kolde,
Men ei tusind Skjalde-Tunger
Skildre Kampen uden Skjolde,
Da vi hist, i Vinter-Mørke,
Prøved med Naturen Størke!

16

Blodig Graad for sine Stærke
Maatte 📌Frankrig vel udøse,
Stille under deres Mærke,
Sine ranke Kæmpe-Knøse,
Men al Verdens Brynje-Særke
Kløve dog ei Skiægge-Løse;
Med al Verden til sin Fiende,
Maa sig selv man overvinde!

17

Det jeg gjorde, da med Seire
Nederlaget jeg beredte,
Og da hele Verdens Leire
For min Hoved-Stad sig bredte!
Ingen Mod-Vind skal henveire
Blomsterne, jeg da opledte,
112Der jeg, sænkende min Landse,
Tog for Kroner Offer-Krandse!

18

Dog, fra Lunden, hvor jeg dvæled,
Skæbnen vinked mig tilbage,
Vilde end til Efter-Mælet
Lægge Daad i hundred Dage,
Hvor jeg som et Liig besjæled
Levningen af Kæmper strage,
Kyste, uden Magt og Lykke,
Hele Verden med min Skygge!

19

Slaget med de tvende Hære,
Er et Ridder-Spil at nævne,
Til den faldne Keisers Ære,
Som sin Død end vilde hævne,
Og slet Ingen af de Kiære
Den forhadte Arving levne,
Saa, hvormed end Britten pranger,
Han kun trætted min Gien-Ganger!

20

Kun som Ikke-Keiser maatte
Jeg hans Klippe selv beklæde,
Selv mit Bryst for Griffen blotte,
Som udhuggede med Glæde
I min Lever sig en Grotte,
Til et kiøligt Aften-Sæde!
Huult det gjalder over Vove:
Griffen hedd Sir 👤Hudson Love!

21

Under Hyld paa 📌St. Helene
Ingen Taarer mig hugsvale,
Men, som mine Bauta-Stene,
📌Alper skal til Sønnen tale,
113Sandt udtrykke, tør jeg mene,
Det Gigantisk-Colossale,
Som med Gru man saae opstige,
I mig fra de Dødes Rige!