XLIII. 👤Friedrich den Eneste.
✂
Hvem er min rette Fader dog,
Undtagen den, der giør mig klog,
Med Godt tilgavns forbunden!
Hvad, uden Glemsel af den Haand,
Der os omvandt med Trylle-Baand,
Er Unatur i Grunden!
✂
Hvem kiender ei den Mester-Haand,
Som mig omvandt med Trylle-Baand,
I denne gyldne Tale
Af ►Henriadens ►Kæmpe-Skjald,
Hvis Sang, med Viisdoms Tone-Fald,
Er ►Slag af Natter-Gale!
✂
Lad Taaber kun, bag Kirke-Mur,
Sig korse for min Unatur,
I Følelsen og Smagen,
I Tunge-Maal og Reflexjon,
I ►tolerant Irreligjon,
Hvortil de ei saae Magen!
✂
Jeg ►ligelidt dog blev Patron
For den pragmatiske Sanction,
Og Laurbær faldt ei færre
Ved 📌Møllwiz, 📌Rosbach, og ved 📌Prag;
Ja, ligegod dog blev min Sag,
Og 📌Schlesien ei værre!
✂
252
(US)
Man har med Taarer tit fortalt,
Jeg vendte op og ned paa Alt;
101Men Skam faae mine Hænder,
Om ikke, hvad jeg vendte ►saa,
Og fik kun daarlig til at staae,
Var galt ►i begge Ender!
✂
Ja, mon jeg dog ei mangen Een
Lod staae paa sine skiæve Been,
Og Mund ad Mester vrænge;
Og mon ►Bag-Bæsterne ved Plov
Ei sang paa Tydsk, med mit Forlov:
►Nu hviler Mark og Enge!
✂
At Tydsk var mig et Hunde-Sprog,
👤Voltaires Vers min Psalme-Bog,
Og fransk Fornuft min Herre;
Blev først og sidst min egen Sag,
Og ►knap, om Fleer fik samme Smag,
I Verden gik det værre!
✂
Gik det med Hoveder saa vidt,
At hver fik et, og fulgde sit,
Kom Alt i Vilde-Rede;
Men at ei fattes Faar i Flok,
Det passer vist ►de Sorte nok,
Som Dumhed kun giør fede!