XXXIV. 📌Alperne.
✂
Høie Bjerge, dybe Dale,
Stille Vande, stærke Fos,
Alt hvad deiligt er at male,
Finder Vandringsmand hos os!
✂
Kiælne Kiør, uvane Tyre,
Seer man her i Flæng og Flok!
Vil for Guld man ►Kæmper hyre,
Her ►end findes ►immer Nok!
✂
Borge stod med stolte Mure,
Fordum trindt og tæt paa ►Hald,
Hyrde-Horn, ►som ►Kæmpe-Lure,
Vied dem til Knald og Fald!
✂
📌Habsburg var et ►Jarle-Sæde,
Det sig speiled stout i 📌Aar,
Vidt og bredt paa Alpe-Kiæde
Greven eied ►Huus og Gaard!
✂
Til hver Borg, med Vold og Grave,
►Vogter-Løn fra Dalen kom,
Kiør og Faar, og Hytter lave,
Var dog Hyrdens Eiendom!
✂
Vidt det ►spurgdes mellem Fjelde:
Jarlen blev en Keiser bold!
Vogter med formegen Vælde
►Fører Sværdet i sit Skjold!
✂
75👤Albert var ►fuldstræng en Herre,
Og, ►som det med Svende gaaer,
👤Gesler var ti Gange værre►,
Bød hver Hyrde Trælle-Kaar!
✂
👤Gesler sad paa 📌Uri-Borgen,
Raabde: ►neier for min Hat!
Dog, ►fuldsnart ►en Nyaars-Morgen
Fulgde paa ►en Jule-Nat!
✂
Hyrder ⓘ
troe fra tykke Skove
Sankedes i Maane-Skin,
Svor hinanden ►Tro og Love,
►Borge-Fald fra Bjerge-Tind!
✂
Deilig gryed Nyaars-Morgen,
Og da Aften-Klokken lød,
👤Gesler sad ei meer paa Borgen,
Rask i Grav man Volden skiød!
✂
Modig, rolig, uden Mage,
Hyrde-Stav mod ►høien Hald,
Satte saa i gamle Dage
📌Uri, 📌Schveits, og 📌Untervald!
✂
Keiser-Børn, med stolte Hære
Ærlig ►prøved Hyrdens Mod,
Maatte dog blandt 📌Alper lære:
Ridder faldt, hvor Hyrde stod!
✂
►Slægter døe, og Dage rinde,
Mange i femhundred Aar,
Dog ►end som et Hæders-Minde
Hytten fri i Dalen staaer!
✂
76Mistet har den sin Indbygger,
Med den stærke, stille Hu,
Dog omsvæve ►Helte-Skygger
Sæter-Alperne endnu!
✂
Hisset, hvor med Brag neddaler
Floden til et Alpe-Fos,
Glødende opstod ►en Maler,
Skabt for Hyrderne og os!
✂
Det var ►Maleren 👤Johannes,
Heltene han maned frem,
Men med Pen kun ►Skygger dannes,
Aanden farer ei i dem!