Grundtvig, N. F. S. Krønike-Riim til Børne-Lærdom med Indledning og Anmærkninger

XXXI. 👤Harald Haardraade.

1

Norge, Kæmpers Fødeland,
Var min Konge-Moder,
Spiret var en spydig Gran,
Bjørnen var min Broder,
Nattergal var mig som Giøg,
Ørn og Maage, Ravn og Høg,
65Det var mine Fugle!
Klinge-Døn paa Skjolde-Tag,
Bedre end alt Harpe-Slag,
Huged mig i 📌Thule!

2

Da en Leer-Grav var min Strand,
Spaaner mine Baade,
For mig svæved Øde-Land,
Paa en Orlogs-Flaade;
Mønstred jeg i Gry, og Kveld,
Drømmene om Fryd og Held,
Legenes Kiær-Minder,
Immer slog, paa Mørke-Blaat,
Rosen-Rødt og Lyse-Graat,
Valens Keiserinder!

3

Fyldt jeg var ei femten Aar,
Da med Hænder bolde
Bønder jeg gav Bane-Saar,
Kløved Herre-Skjolde,
Det var, da paa 📌Stiklestad
Kongen faldt for Bonde-Had,
👤Hellig-Olav blegned,
Der, med dybe Kæmpe-Saar,
Dog med bedre Konge-Kaar,
Jeg paa Valen segned!

4

Modig Mand er Lykkens Ven,
Ven er meer end Frænder,
Brat jeg leved op igien,
Faldt i gode Hænder,
Stævned over Bjerg og Dal,
Stævned over Bølgen sval,
66Did hvor Lykken vinked:
Hvor for Mænd med Helte-Kaar,
Luren klang i 📌Magle-Gaard,
Gylden-Hjelmen blinked!

5

Der jeg, som en Væring bold,
Tjende mange Dage,
Som for Æren, saa for Sold,
Ledte om min Mage:
Blaamænd meied jeg med Sværd,
Sanked Guld i Herre-Færd,
Stormed Klippe-Borge;
Sank engang i Orme-Gaard,
Klædte dog i Manddoms-Aar
Konge-Stol i 📌Norge!

6

Jeg kun loe ad Bonde-Had,
Vant til Kæmpe-Dyster,
Aved med mit Øxe-Blad
👤Einer Bue-Kryster;
Længdes mere, Aar for Aar,
Modig efter 📌Magle-Gaard,
Hvor, med Brag og Bulder,
Under Storm og staalgraa Sky,
Sværdet Vinter reed ad By,
Over Kæmpe-Skulder!

7

Da fra 📌England kom der Bud:
Jarlen krøb paa Thronen,
Bedre vel end 📌Danmarks 👤Knud,
Passed mig Guld-Kronen,
Med en Skov af Eeg og Gran
Tog jeg til 📌Nord-Humberland:
67Gammel-Norske Egne;
Drømde 👤Thord, og drømde 👤Gjord,
Drømde selv jeg fælt ombord,
Hvad var det at regne!

8

Jarler sank for Konge-Sværd,
Som det sig mon sømme,
Kæmper fyldte godt i Kær,
Blodet flød i Strømme!
📌Jorvik thinged som en Skielm;
Brynjeløs, med Skjold og Hjelm,
Reed jeg i min Kofte,
Klædt i Staal fra Taa til Top,
Konge-Jarlen med sin Trop
Mødte mig paa Tofte!

9

Slaget stod ved 📌Stanford-Bro,
Det er vel at mærke:
Normænd stod vel Een mod To,
Uden Brynje-Særke!
Purpurfarved der man saae,
Med min Kofte mørkeblaa,
Mange Brynjer hvide,
Skjold-Borg min jeg selv kun brød,
Maatte dog, som Nornen bød,
Bleg i Græsset bide!

10

Med min Lykke og min Roes,
Mellem Gran og Birke,
Slumrer jeg i 📌Nidar-Oos,
I 📌Vor Frue-Kirke!
👤Hellig-Olav, har man sagt,
Kæmped kun for Troens Magt,
68👤Harald for sin egen;
Sikkrest er det simple Ord:
Hvad end kæmpes for paa Jord,
Døden ender Legen!