XXX. 👤Knud den Store.
✂
Hvor smilende Kyster,
Ved Sundene smaa,
Som Broder og ►Syster,
Hinanden forstaae;
Hvor Hav-Fruer dandse,
Med Skovmærke-Krandse,
Paa Bølgernes Top;
►Hvor Ager-Høns klukke,
For Sø-Haners Vugge►,
Der voxde jeg op!
✂
Som han, der paa Snekke
Kom spæd over ►Sø,
Med ►Odd og med Egge,
Til Dannemænds Øe,
Og vilde, hensoven,
►Skrinlægges paa Voven,
Med Guld og med Rav;
Som ►Skjold, ►end paa Baaren,
62Mig vinked om Vaaren
Det ►vildende Hav!
✂
Hvor ►Havelok Dane
Sin Fæste-Mø vandt,
Paa sælsomme ►Bane:
Hvor ►Guldborg han fandt,
Bag 📌Vester-Havs Bølger,
Hvor Grav-Høien dølger
Den Høvding saa bold;
Der, underlig fremmed,
Jeg ►syndes, var Hjemmet
For Ætten af ►Skjold!
✂
Der lod, paa ►Høi-Sæde,
Med Kronen saa prud,
Jeg Skjaldene kvæde
Om 👤Store Kong Knud;
De voved at sige:
Han var i sit Rige,
Hvad Gud er i Sit,
Og Lov-Taler grove
Behage, ►til Hove,
De Fine for tit!
✂
Jeg reiste min Throne
Ved 📌Themsen ►fuldnær,
Med Scepter og Krone,
Jeg satte mig der,
Tog kraftig til Or'e,
Holdt ►Ting med ►de Store,
Til Høi-Vandet kom.
I ►Høielofts-Sale
63ⓘ
Lod Høvdinger tale
Med Skjalde derom!
✂
Fra gyldne ►Høi-Sæde
Jeg tordnede: Flod!
Vov ikke at væde
Din Over-Mands Fod!
►Fuldhøit er jeg steget,
Her ►staaer paa sit Eget
Min ►Konninge-Stol,
Tænk ei, i mit Rige
For dig jeg skal vige,
Mens Øiet seer Soel!
✂
Sig høined dog Floden,
►Stiltiende kvær,
Gik lukt over Foden,
Gik Knæ-Skallen nær,
Da sprang jeg fra Sæde,
Og flygted med Glæde,
Og sagde ei blot:
►Kun Han eier Landet,
Hvem ►Veiret og Vandet
Vil ►kiende for Drot!►
✂
For ►Herredoms-Skiellet
►Mig gjordes saa klart,
Til 📌Vindsor-Kapellet
Jeg vandred ►fuldsnart,
Der Helten jeg kroned,
Som Støvet udsoned
Med ►Aandernes Drot,
►Hvis ►Bud over Bølge
64Al Verden maa følge,
►Hvis Scepter er godt!
✂
Derefter paa Thronen
Jeg, Mide i Muld,
Ei praled med Kronen
Af ►Demant og Guld,
Og 📌Danmark og 📌Norge,
Med Anglernes Borge,
Jeg kaldte nu Hans,
Som skabde i Skoven,
I Skyen, i Voven,
Et Speil for sin Glands!
✂
I Mund-Harper sære,
Med Strænge af Guld,
Som tone til Ære
For Guder af Muld!
I ►Lov-Tunger snilde!
Hvi friste, forvilde
I ►Skjoldunger saa,
At ►sjelden paa Vinge
De høit sig ►opsvinge
Som ►Land-Vætter smaa?