↩ Det var under Keiser 👤August, at 👤Christus blev født i 📌Jødeland, de som troede paa ham kaldtes Christne, og Christendommen udbredte sig stærkt i hele 📌det Romerske Rige; men 👤Nero, det Afskum, og mange af de følgende Keisere, som vilde selv ►holdes for Guder, forfulgde de Christne gruelig med Ild og Sværd, og førde derved Krig med deres bedste Undersaatter, indtil Keiser 👤Constantin den Store selv blev Christen, og bygde sig en ny Hovedstad oppe ved 📌det sorte Hav, som efter ham blev kaldt 📌Konstantinopel. Dette skedte trehundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, og da havde allerede enstund Folk oppe fra 📌det sorte Hav og fra Landene omkring 📌Øster-Søen begyndt at giøre Indfald i 📌det Romerske Rige, men det blev dog først ret Alvor hundrede Aar derefter, da Keiser 👤Theodos den Store havde deelt Riget imellem sine to Sønner: 👤Arcadius og 👤Honorius. 👤Arcadius fik den østlige Deel (📌Donau-Landene, 📌Thracien, 📌Macedonien og 📌Grækenland i 📌Europa, 📌Lille-Asien og 📌Syrien i 📌Asien, og 📌Ægypten i 📌Afrika) med 📌Konstantinopel til Hovedstad, og 👤Honorius fik den vestlige Deel (📌Italien, 📌Gallien, 📌Britannien, 📌Spanien, og 📌Nord-Afrika) med 📌Rom til Hovedstad. I 📌Rom talde man Latin, men i 📌Konstantinopel talde man Græsk, derfor kalder man 📌det øst-romerske Rige 📌det Græske Keiserdom, men man kalder det ogsaa 📌det Byzantinske , fordi 📌Konstantinopel hedd i gamle Dage 📌Byzants.